Annonce
Ugeavisen Odense

Legekammerater slår deres kunstgallerier sammen

Dorthe Munk og Britta Wils nyder den gensidige inspiration, de har fundet ved at slå deres gallerier sammen. Foto: Kurt Rasmussen
Indtil sidste måned havde Dorthe Munk og Britta Wils hver deres kunstgalleri, men nu har de slået deres pjalter sammen i et fællesskab, hvor de beriger hinanden gennem deres leg med materialerne.
Annonce

Overgade: Ved porten til Overgade 14 lokker en montre med fine, keramiske figurer, og et skilt viser vej til det værksted, hvor kunstværkerne er produceret.

Montren i porten i Overgade efterlader ingen tvivl om, at her er der et galleri. Foto: Kurt Rasmussen

Munk & Wils hedder galleriet, hvor Dorthe Munk og Britta Wills for nylig er blevet enige om at dele værksted.

- Vi har været legekammerater i to år nu. Indtil sidste måned har vi haft hver vores galleri og besøgte hinanden meget, men nu har vi slået vores pjalter sammen her i Overgade, siger Britta Wils.

- Så nu er vi her, med vores vidt forskellige kunstretninger, siger Dorthe Munk og åbner armene op som for at hilse velkommen.


Det, der er fordelen ved at dele galleri og værksted, er, at vi får snakket sammen og får videreudviklet nogle idéer samtidig med, at vi hygger os sammen

Dorthe Munk


Annonce

Fantasi og krop

De har hver deres kunstneriske retning, som de mener, supplerer hinanden vældig godt.

- Jeg er mest ovre i fabeldyrenes og fantasiens verden og laver alt det skæve. Det er der, jeg befinder mig bedst, siger Dorthe og fortæller, at hun ofte bliver spurgt, hvor hun finder sin inspiration.

- Når jeg så siger, at det er sådan, det ser ud inde i mit hoved, reagerer folk ofte ved at sige ”stakkels dig”, men det gør jo ikke ondt på mig, fortæller hun med et grin og tager et af sine fabeldyr frem.

- Jeg kalder dem ”Tutterne”. Jeg kan tale med dem, og de taler også sammen indbyrdes. Det er så hyggeligt, siger kunstneren med et lille grin.

Britta har en mere kropslig tilgang til kunst.

- Jeg arbejder med stentøjsler, og jeg er meget inspireret af kroppe, siger hun og viser et par fødder frem, som er plantet på et stykke drivtømmer, hun har fundet ved stranden.

- Jeg er vild med alt, hvad der bliver foræret fra naturen af. Jeg har givet det navnet ”Happyfeet”, fordi fødderne ser så glade ud, siger kunstneren, der startede sin karriere i en tidlig alder.

Det fantasifulde og det kropslige går fint i spænd. Til højre ses Britta Wils' Happy Feet. Foto: Kurt Rasmussen

- Jeg har altid haft noget mellem mine hænder, lige siden jeg var en meter høj. Det har været alle mulige forskellige materialer, men nu er jeg landet med stentøjskeramik. Det er mit foretrukne materiale lige nu, siger hun.

Annonce

Perfekt match

De to kunstnere føler, at de har opnået det perfekte samarbejde i deres fælles galleri, hvor de desuden har produceret et bredt repertoire af kunstværker på lærred, i træ og i stof.

De to kunstneres forskellighed er med til at gøre galleriet mere bredt. Foto: Kurt Rasmussen

- Det er vigtigt, at det skal tale til den enkelte, der kommer ind i galleriet. Nogle gange er det ”Tutterne”, folk bliver fanget af, og andre gange er det kroppene, og det er jo fint, at vi kan spænde så bredt i galleriet. Der er plads til forskellighederne, siger Britta og får et nik af sin kollega.

- Folk har taget rigtig godt imod vores koncept og roser det og føler sig velkommen hernede, siger Dorthe, der sammen med Britta har taget plads i et hyggeligt sofaarrangement i selve værkstedet.

- Det, der er fordelen ved at dele galleri og værksted, er, at vi får snakket sammen og får videreudviklet nogle idéer samtidig med, at vi hygger os sammen, siger Dorthe, inden duoen får slået den påstand fast.

- Vi er jo bare nogle store legebørn, siger de to kunstnere i munden på hinanden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

Hadet har det alt for let

Annonce