Annonce
Ugeavisen Odense

Lever det fede liv i Dubai som fitness instruktør

Helene Hüttmann lever som personlig træner i Dubai. Foto: Hasse Frimodt
Helene Hüttmann lever af at være personlig træner for en af de rigeste familier i Dubai samt for en Prinsesse af Dubai. Hun har også startet HH Gymwear, som er en virksomhed der forhandler træningssæt.
Annonce

Mange går et helt liv og drømmer om at gøre en masse spændende ting men får det aldrig gjort. Det kan man ikke ligefrem sige om odenseanske Helene Hüttmann. Hun kaster sig gerne ud i ting, der måske kan virke lidt uoverskuelige for de fleste. Og hun jonglerer gerne med flere bolde i luften.

Helene Hüttmann flyttede fra Monaco og hjem til Danmark for omkring to år siden. Det skulle dog vise sig at blive et noget kort ophold i Danmark for den odenseanske blondine.

- Jeg kunne bare ikke falde til i Odense, da jeg kom hjem. Der skulle ske noget. Jeg havde drømme der skulle udleves. Og en af de drømme var, at jeg ville leve af at være personlig træner og coach. Jeg satte mig for at drømmen skulle udleves fuldt ud, og at det skulle være i Dubai. Jeg elsker Dubai og nyder at leve og bo i det land, siger Helene Hüttmann.

Helene Hüttmann

Vind et Agnete sæt fra HHGymwear. Sættet fåes i sort, army eller purple.

Deltag i konkurrencen på facebook siden Ugeavisen Odense.

Konkurrencebetingelser: Fortæl hvorfor du skal være den heldige vinder af et Agnete sæt, og hvilken farve du ønsker sættet i.

Konkurrencen afsluttes tirsdag den 27. august kl. 9

Helene Hüttmann, personlig træner i Dubai og coach

Hjemmeside: www.hhgymwear.com

Hjemmeside: www.helenehuttmann.com

Instagram: Helene Hüttmann

Instagram: HHGymwear

Facebook: HHGymwear

Facebook: Personal Trainer in Dubai - Training by Helene Hüttmann

Annonce

Rejste til Dubai

Helene fandt frem til en mand i Dubai. En pilot, der udlejede et værelse i Dubai, og her flyttede hun ind.

- Men for at kunne drive forretning og arbejde i Dubai kræver det en masse licenser. Jeg fik kontakt til en mand, der kunne ordne den slags for mig. Han havde et kæmpe kontor lige ud til havnefronten i Dubai. Alt virkede rigtigt, da jeg holdt et møde med ham i det kontor. Desværre viste det sig, at han var en svindler. Og det møde kostede mig rent faktisk 75.000 kr. Han skaffede ingen licens/arbejdstilladelse til mig, og pengene så jeg aldrig nogensinde igen. Jeg var blevet taget i røven bogstaveligt talt, siger Helene Hüttmann.

Men det lykkedes alligevel for Helene at få opholds og arbejdstilladelse og en tilladelse til at drive egen virksomhed i Dubai. Nu skulle hun bare i gang med at lede efter potentielle kunder.

- Der var to muligheder for at leve i Dubai som personlig træner. Jeg kunne vælge at blive ansat i et fitnesscenter, eller jeg kunne blive selvstændig. Jeg valgte det sidste, og åbnede virksomheden Training by Helene Hüttmann. For det er der klart flest penge i, og jeg elsker at kunne råde over min egen tid og arbejdskraft, siger Helene Hüttmann.

Annonce

Personlig træner for Al Habtoor familien

Det sidste valg, gjorde Helene klogt i. For hun lever i dag som personlig træner for Al Habtoor familien, som er en af rigeste familier i Dubai.

- Jeg træner med medlemmer af Al Habtoor familien, i deres eget fitnessgym, som ligger i Al Habtoor Residence. Her møder jeg ind 3-5 dage om ugen og træner medlemmer af familien. Mit møde med familien og deres glæde for at træne under mig førte også til, at jeg nu træner en af prinsesserne af Dubai. Jeg føler mig privilegeret over at kunne leve et liv som personlig træner her i Dubai. Jeg er flyttet ud af min et værelses lejlighed og ind i noget større, siger Helene Hüttmann.

Helene Hüttmann udgav i 2017 e-bogen "Rund numse - flad mave". Hun har som personlig træner og coach hjulpet kvinder til store vægttab. Ligeledes er hun personlig træner for en af Danmarks bedste bikinifitness piger i Danmark. Og ved siden af alt dette tilbyder Helene Hüttmann også online coaching forløb.

- Onlineforløb er meget mere end bare en kost- og træningsplan. Det er vigtigt for mig at klienten ved, jeg er med dem under hele processen, og at jeg altid er der til at vejlede dem og svare på spørgsmå. På den måde opnår vi sammen klientens mål. Jeg har haft over 500 igennem sådanne forløb, siger Helene Hüttmann.

Helene Hüttmann har sit eget design indenfor træningstøj. Mærket hedder HH Gym Wear. Foto: Hasse Frimodt
Annonce

Forhandler af HH Gymwear

Ugeavisen Odense mødte Helene, mens hun var hjemme på ferie i Danmark. En ferie, der også er blevet brugt på at promovere hendes seneste nye forretningstiltag.

- Jeg var i Kina i foråret, fordi jeg ønsker at lave mit eget træningstøj. Her fik jeg kontakt til nogle vildt dygtige mennesker i Kina, som nu har hjulpet mig med at fremstille noget vildt lækkert træningstøj, som har fået navnet HH Gymwear. Jeg forhandler det via min hjemmeside hhgymwear.com. HH GymWear er for personer, som går op i kvalitet og samtidig gerne vil have, at det både ser godt ud og er behageligt at træne i. Derudover forhandler jeg også bootyband, som er træningselastik til aktivering af ballemusklerne, siger Helene Hüttmann.

Men det bliver da også til lidt ferie i Danmark, og så skal Helene også lige nå at være brudepige for en af sine bedste, odenseanske veninder, som skal giftes her i august.

Helene nyder livet i Dubai. Privatfoto
Annonce

Vind et træningssæt fra HH Gymwear

Og nu skulle man så tro, at Helene har nok i alt det, hun foretager sig. Men nej, nej. Måske får vi lov at følge lidt mere med i hendes liv i fremtiden. Men det kan hun ikke røbe mere om i denne omgang.

- Jeg kan ikke løfte sløret helt for mine fremtidsplaner, da der er nogle endnu hemmelige tilbud, som jeg går og overvejer, om jeg skal blive en del af. Men ligeså snart jeg ved mere om det, skal Ugeavisen Odenses læsere nok få det at vide, siger Helene Hüttmann.

Inden afrejsen til Dubai ønsker Helene at glæde en af Ugeavisen Odenses læsere med et af hendes lækre træningssæt. Du kan derfor deltage i konkurrencen om et "Agnete" sæt samt et bootyband.

Deltag på facebooksiden Ugeavisen Odense, hvor du i kommentarfeltet skal skrive, hvorfor du skal være den heldige vinder, samt om du ønsker sættet i enten sort, army eller purple.

Helene Hüttmann rejste til Dubai for at udleve en drøm om at leve som personlig træner. Privatfoto
Når Helene ikke træner sine klienter, nyder hun det festlige liv i Dubai. Privatfoto
Helene i et sæt fra HH Gym Wear. Foto: Hasse Frimodt
Livet er skønt i Dubai for Helene Hüttmann. Privatfoto
Følg Helene på hendes instagram profil HeleneHuttmann. Privatfoto
Tjek Helenes design ud på www.hhgymwear.com Foto: Hasse Frimodt
Odenseanske Helene Hüttmann, udlever en drøm i Dubai. Foto: Hasse Frimodt
Helene Hüttmann er en kvinde med fuld fart på.... Foto: Hasse Frimodt
HH Gym Wear design. Foto: Hasse Frimodt
Helene Hüttmann var på ferie i Danmark og stillede op til interview og foto. Foto: Hasse Frimodt
Var det noget med et nyt træningsdress fra HH Gym Wear, så deltag i konkurrencen på Ugeavisen Odenses facebookside. Foto: Hasse Frimodt
Tilbage i Odense med en kop kaffe i hånden. Foto: Hasse Frimodt
Kaffe og sol, så smiler Helene. Foto: Hasse Frimodt
Udsigten over Odense Havn nydes. Foto: Hasse Frimodt
Flot sæt fra HH Gym Wear. Foto: Hasse Frimodt
Helene poserer flot i sit eget design. Foto: Hasse Frimodt
Solbriller og blond hår....alt er godt i Dubai. Privatfoto
HH Gym Wear photoshoot. Privatfoto
Helene her fotograferet sammen med sin mor, Helle Hansen. Privatfoto
Helene nåede lige at træne disse piger, under sit korte ophold i Danmark. Privatfoto
Tre heldige læsere vinder hver et Bootyband fra HHGymWear. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce