Odense: Mandag formiddag blev Odins Bro midlertidigt spærret. Det oplyste Odense Kommune klokken 9.51 - uden at kunne give nogen tidshorisont på, hvor længe broen ville være spærret. Halvanden time senere kunne kommunen oplyse, at broen atter kunne passeres.
Ifølge P4 Trafik skyldtes brospærringen tekniske problemer, og den var årsag til en del køkørsel på vejene omkring Odense Havn. En del bilister blev også fanget på broen, som ifølge TV2 Fyns oplysninger havde problemer med at få de to brofag til at lukke sammen.
Derfor blev Beredskab Fyn tilkaldt for at hjælpe med at tømme Odins Bro for biler.
Odins Bro forsat spærret og det giver masser af kø på vejene omkring Odense Havn. Blandt andet Havnegade, Gammelsø, Toldbodgade og Ejlskovsgade. #p4trafik https://t.co/AJdurOpgDk
— P4 Trafik Syddanmark (@P4TrafikSyd) November 30, 2020