Annonce
Ugeavisen Odense

Louise er influencer på fuld tid

Louise Marlene Hansen, arbejder døgnet rundt som influencer: Foto: Hasse Frimodt
20-årig odenseanske Louise Marlene Hansen lever af at være influencer. Hun har 34700 instagram følgere og 51000 YouTube følgere.
Annonce

I Danmark tog influencer-marketing fart i 2017. I Odense C bor Louise Marlene Hansen. Hun er 20 år, og fra årsskiftet har hun kastet sig ud i et liv på fuld tid som influencer. Louise startede som 13-årig med at dele videoer på YouTube. Videoerne var hovedsageligt omkring diverse make-up produkter.

- Mit favoritmærke dengang var mærket MAC, som jeg har lavet en masse video med og delt på YouTube. Jeg oplevede lynhurtigt, at der var en interesse for mine videoer, hvor jeg fik flere og flere følgere. Det var ret stort, husker jeg, da jeg nåede de første 1000 følgere, siger Louise Marlene Hansen.

Så kom der en periode i Louises liv, hvor hun i et par år ikke gjorde sig forfærdelig meget i at dele sit private liv med andre på YouTube og Instagram. Men for fire år siden genoptog hun det at lave videoer, billeder og blogs om sit private liv, og siden har det taget fart.

I dag har Louise 34700 instagram følgere, 51000 YouTube følgere og en blog, hvor hun dagligt deler billeder og videoer fra sit private liv.

- Det er gået stærkt for mig på det seneste, hvilket også var grunden til, at jeg valgte at blive selvstændig influencer fra årsskiftet. Jeg holder utrolig meget af mit liv, og jeg elsker at dele mit liv med mine følgere. Det er sjovt, at der er så mange, der følger med i det jeg lægger ud, og selvom jeg i realiteten er på arbejde i alle døgnets 24 timer, så er det det hele værd, siger Louise.

Louise Marlene Hansen, har indrettet kontor derhjemme. Foto: Hasse Frimodt
Annonce

Elsker influencer livet

Som influencer tjener Louise penge på tre måder.

1. Via YouTube har hun en indtægt via reklamer derinde. 2. Hun samarbejder med virksomheder, hvor hun gør reklame for deres produkter. 3. Affiliate marketing. Det er en markedsføring, hvor Louise tjener penge på at reklamere for et særligt produkt, og når folk klikker på produktet via Louises sociale medier, så får hun en procentdel af salget.

- Jeg elsker livet som selvstændig influencer. Jeg har altid drømt om at være selvstændig, ligesom min far er det. Man har en anden frihed som selvstændig end som lønmodtager, og den sætter jeg stor pris på, siger Louise Marlene Hansen.

En af de seneste opgaver Louise har været influencer på, var da Pieces åbnede en ny butik i Vestergade. Her blev Louise booket til at gøre reklame for den nye butik. Hun gik et par dage før åbningen rundt og filmede tøjet i butikken, så hendes følgere kunne se de nye varer i Pieces butikken.

- Opgaven for Pieces blev en stor succes. Butikken fik en masse salg ud af mit besøg. Og sådan en succesoplevelse gør jo bare, at jeg får endnu mere blod på tanden, og får endnu mere lyst til at dele mine oplevelser med mine mange tusinde følgere, siger Louise.

Louise elsker at dele sit privatliv med hendes følgere. De får det hele med. Hun har lige lavet en kæmpe ommøblering i sin og kærestens lejlighed, hvilket rigtig mange følgere fulgte med i. Hendes arbejdsdag er i realiteten 24 timer i døgnet. For følgerne er der hele tiden, når hun smider nyt ud på instagram, YouTube eller på hendes Blog.

Hun deler gerne alt lige fra tøjvask til, når hun står i køkkenet og laver lækre retter eller en iskaffe.

- Jeg deler også private ting med min kæreste. Min kæreste har altid respekteret mit liv som influencer, og han er en god sparringspartner. Han er ved at lære mere og mere om mit liv som influencer, og han hjælper mig også i det daglige som fotograf engang imellem. Han har også vænnet sig til, at maden skal skal fotograferes inden den kan spises, siger Louise.

Lige nu er der corona i luften. Det påvirker også Louise i hendes arbejde. Hun har måttet vinke farvel til et par gode opgaver, fordi virksomhederne har ændret marketingsstrategi i coronakrisen. Så ligesom alle andre mærker hun også coronakrisen kradse i hendes virksomhed.

Annonce

Selv når Louise laver iskaffe, er følgerne med på en kigger

Stort set alt hvad Louise foretager sig, bliver fotograferet eller filmet, også når hun laver en lækker iskaffe. Foto: Hasse Frimodt
Louise svarer dagligt på mails fra følgerer og nye samarbejdspartnere. Foto: Hasse Frimodt
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce