Annonce
Ugeavisen Odense

Lykkeposer til odenseanerne: 7-Eleven går sammen med Too Good To Go om madspildsløsning

Lykkeposen med overskudsvarer kan købes i alle fem 7-Eleven-butikker i Odense. Pressefoto
7-Eleven har indgået landsdækkende samarbejde med madspildsappen Too Good To Go. Det betyder, at odenseanerne nu får mulighed for at købe lykkeposer med overskudsvarer i alle fem 7-Eleven-butikker i Odense. Der bliver to forskellige poser at vælge mellem
Annonce

Odense: Mens Corona har sat det meste af landet i stå, har der været godt gang i hjulene hos både Too Good To Go og 7-Eleven. De to parter har brugt de seneste uger på at oprette samtlige 7-Eleven-butikker i Too Good To Go-appen, og dermed kan man fra i dag redde lykkeposer med overskudsvarer i 7-Eleven-butikker over hele landet - herunder fem i Odense. Det landsdækkende samarbejde bliver skudt i gang efter en testperiode i udvalgte 7-Eleven-butikker på DSB-stationer. I testperioden er der blevet reddet lige knap 24.000 lykkeposer med overskudsvarer. Det er 60 ton sparet CO2e, hvilket svarer til 262 flyveture fra København til London.

Det landsdækkende samarbejde bliver skudt i gang efter en testperiode i udvalgte 7-Eleven-butikker på DSB-stationer. En testperiode, der i følge Maria Gervig, Commercial Director hos 7-Eleven, er gået over al forventning.

- Bekæmpelse af madspild har meget høj prioritet hos 7-Eleven. Det er ganske enkelt meningsløst at smide god mad ud set ud fra både sociale, miljømæssige og økonomiske betragtninger. Derfor er vi meget glade for, at vi har fundet en løsning, der kommer alle til gode. Vores kunder får en virkelig god deal, mindre spild er penge sparet, og vi giver miljøet en hjælpende hånd. Særligt sidstnævnte har stor betydning for os, og derfor føles det ekstra godt, at vi nu også på denne front kan føle stolthed over at afhjælpe et miljøproblem, siger Maria Gervig.

Følgende butikker i Odense forhandler Too Good To Go-lykkeposer:

7-Eleven, Vestergade 89

7-Eleven, Næsbyvej 51

7-Eleven, Odense Station, Østre Stationsvej 27 (gadeplan)

7-Eleven, Odense Station, Østre Stationsvej 27 (2. sal)

7-Eleven, Rugårdsvej 280, Tarup

7-Eleven, Ørbækvej 87

Alle butikker kommer til at tilbyde to forskellige slags lykkeposer: En pose med bagværk og en pose med blandede varer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce