Annonce
Ugeavisen Odense

Mærkværdige fund i Lumby: 45 flasker spiritus og gyldne smykker

Skraldeindsamlingen i Lumby var en stor succes - desværre. Foto: Hanne Schultz Sørensen

Lumby: Mærkværdige fund dukkede op under årets affaldsindsamling i Lumby.

Efter et helt år hvor Coronaen har forhindret sociale arrangementer, nød 20 voksne og børn et par dejlige solskinstimer søndag formiddag, med at samle skrald fra grøftekanter og buskadser.

28 sække med mere end 100 kilo skrald blev indsamlet til affaldsindsamlingen, det var en flot præstation, på samme tid imponerende og skræmmende.

Annonce

Et kasseret plastikunderlag til en kontorstol, hjulkapsler fra biler, pizzabakker, 45 tømte spiritusflasker, og rigtig mange tømte øl- og sodavandsdåser var en del af fangsten.

Det mest spektakulære fund var måske nogle gyldne smykker, som enhver med pyntesyge ville elske at få fat i? Eller måske ikke?

Af og til må man ofre sig og komme helt ned i buskadset. Foto: Hanne Schultz Sørensen

Det var en god dag i naturgenopretningens tjeneste, og både Danmarks Naturfredningsforening og Lumby og omegns Borgerforening kunne glæde sig over det fine resultat og den dejlige livsbekræftende fornemmelse af, at mennesker igen kan mødes og lave livsbekræftende aktiviteter sammen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce