Annonce
Ugeavisen Odense

Maria coacher mødre: - Hvis du investerer i dig selv, er der mere at give af

Maria West har indrettet en praksis i sit hjem, hvor hun coacher mødre til at få mere overskud i hverdagen. Foto: Kurt Rasmussen
Som coach har Maria West valgt at fokusere på at hjælpe mødre til at prioritere sig selv, så de kan få mere energi og overskud til glæde for hele familien.

Villestofte: Det er et nydeligt forstadskvarter i det nordvestlige Odense, Maria West har valgt at operere fra, når hun tager imod klienter, der har brug for at blive coachet.

- Mange gange ved de ikke selv, at de har brug for at blive hjulpet, eller at muligheden for hjælp findes, siger coachen, der startede sin praksis i Ydunsæble Have i oktober sidste år.

Hun var beskæftiget som grafiker og projektleder gennem 20 år, men valgte efter at have født tre børn at forfølge en drøm om at blive selvstændig, og at det blev som coach er ingen tilfældighed.

Annonce

- Jeg valgte at uddanne mig inden for coaching, fordi jeg synes, det er et spændende fag, hvor man hjælper folk med at finde løsninger på deres problemer. Det er ikke mig, der fortæller, hvad de skal gøre, det er dem selv, der skal finde de resurser, de i forvejen har i sig, og jeg hjælper dem i den rigtige retning, siger hun.

Maria West er selv mor til tre døtre i alderen 3 til 10 år og ved, hvor meget det kræver at være der for sine børn. Foto: Kurt Rasmussen

Drømmen blev til virkelighed

Selvom Maria West længe har gået med drømmen om at starte op som selvstændig, skulle der ske noget ekstraordinært, før hun tog springet. Hun havde født sit tredje barn inden for syv år, og da corona-epidemien kort tid efter ramte arbejdsmarkedet, så hun sit snit til at sadle om.

- Da jeg kom tilbage fra barsel, blev jeg opsagt, men jeg mærkede efter og tog min beslutning, siger hun.

Uddannelsen kom i hus, og Maria West har ikke fortrudt sit valg.

- Jeg har givet mig lov til at have tid til min praksis og samtidig have tid til mine børn, og min mand er med på rejsen. Han synes, det er spændende og støtter det og hepper på sidelinjen, siger coachen og sender en lille opfordring til andre mænd:

- Støt jeres kærester eller koner i at prioritere tid til sig selv, så får I en gladere samlever, siger hun med et smil og forklarer, at det faktisk er en af kerneområderne inden for den coaching, hun praktiserer.

Annonce

Fokus på mødre

- Jeg har valgt mødre som primær målgruppe, for jeg har været der tre gange selv, og det er hårdt at stå i. Man elsker jo de her børn højt, men det er hårdt at være mor med meget ansvar, mange forpligtelser og høje forventninger til sig selv. Når de er små, er det 24 timer i døgnet med fuld fokus på barnet, og allerede der udskyder man sit behov for søvn uden at blinke, siger hun og fortsætter.

Det er hverdagen, der er vigtig, og hvis du investerer i dig selv, er der mere at give af til de andre, og så bliver du en mor med overskud

Maria West

- Det er jo deres sovetider og spisetider, man indretter alt efter. Og når børnene bliver større og egentlig kan mere selv, så glemmer vi bare at sætte vores egne behov tilbage, siger hun.

Og den tilstand kan ifølge coachen risikere at blive mere eller mindre permanent.

- Jeg kender flere mødre, der er fyldt 50 år, og som stadig skubber deres egne behov i baggrunden, fordi de ikke kan slippe ansvaret, og når de er blevet bedstemødre, hænger de fast i mønstret, for så skal de jo igen passe småbørn, men hvornår bliver der plads til dem selv, spørger Maria West retorisk.

- Jeg vil gerne lægge vægt på, at fordi man som mor tager tid til sig selv, så går det ikke ud over andre. Til gengæld får man også mere overskud og nærvær, og så kommer man ikke til at bide af sine børn og sige, ”Nej, hold nu op, og tag nu de sko på!”. I stedet for kan man sige, ”Jamen, så kom bare her, skat, så skal jeg hjælpe dig”. Når man har mere overskud, er man også en bedre mor, lyder det fra coachen, der koger det hele ned til én sætning:

- Det er hverdagen, der er vigtig, og hvis du investerer i dig selv, er der mere at give af til de andre, og så bliver du en mor med overskud, lyder ordene.

Annonce

Gratis coach-møde

For at udbrede kendskabet til sin coaching har Maria West planer om at arrangere ”walk’n talks” med mødre i lokalområdet, og konceptet er allerede gennemtænkt.

- Jeg vil lave en gruppe-gåtur en gang om måneden, hvor jeg faciliterer med coachende spørgsmål og refleksioner. Det er gratis, og alle kan være med, også selv om man ikke er mor endnu. Så kan man få en forsmag på, hvad coaching er for noget, og man kan lære mig at kende, siger hun og forklarer, at man kan følge hende og se mere om arrangementet på mariawest.dk eller på facebook.com/coachmariawest.

Og allerede nu har hun den første dato for en gratis ”Walk’n talk” klar. Den finder sted den 23. januar kl. 9.00-10.30.

Annonce
Dalum Hjallese Avis

De tre mænd her elsker deres "ekstra" hus: - Der er ingen, der tjener penge på det. De penge, vi får ind, bliver brugt

Annonce
Ugeavisen Odense

- Du skal holde dig væk: Jens bøvler med muldvarpe, men kommunen forbyder ham at tage affære

Annonce
Ugeavisen Odense

Børn i fokus: Castingbureau søger 3-12-årige til model- og filmarbejde

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nordvest

Den yngste var 0, den ældste var 82: Fem generationer deltog i barnedåb

Ugeavisen Odense

EM-helt privat: Mathias Gidsels kæreste var utilfreds

Ugeavisen Odense

Når julelysene slukkes, tændes farverne i Brandts Klædefabrik: - Vi vil skabe en levende by i mørket

Ugeavisen Odense

Odense Zoo tænder igen for lysene: Sender gæsterne på en tur dybt under havets overflade

Skibhus Avisen

Claus har droppet webshoppen: - Jeg plejer med et glimt i øjet at sige, at der er to ting, man ikke skal finde på nettet: Det er sit instrument og sin livsledsager

Dalum Hjallese Avis

Erhvervsdrivende har valgt: Bellinge har fået en borgmester

Ugeavisen Odense

Skisæsonen skydes i gang: Danmarks største skioutlet kommer til Odense

Ugeavisen Odense

Landsbyånden var ikke nok: Borgerne gav tusindvis af kroner til den lokale købmand - hurtigt var pengene væk

Ugeavisen Odense

Sune lider samme skæbne som sine fem forgængere: Købmandsbutik går konkurs igen, igen

Ugeavisen Odense

Podcast: Idyllisk café genåbner, kendt bager-kæde udvider, lyslevende klædefabrik og to unikke butikker, du bør kende

Ugeavisen Odense

Podcast: Idyllisk café genåbner, kendt bager-kæde udvider, lyslevende klædefabrik og to unikke butikker, du bør kende

Skibhus Avisen

Skiftede den hvide kittel ud med det hvide lærred: Den 26-årige sygeplejerske Mathilde springer ud som kunstner efter at have malet med psykiatriske patienter

Annonce