Annonce
Ugeavisen Odense

Meget mere mad: Unik Føtex Food åbnet med croissanter og klip

Føtex Food får sit nybagte brød leveret fra Føtex i Bolbro. De høje vogne er dækket i plastic, som tages af, inden det friske brød lægges under disken. Foto: Michael Bager.
Ekstra mange hænder var kaldt tidligt på arbejde, så alt kunne se snorlige og indbydende ud, da nyt varehus slog dørene op i Odense.

Odense: Der var fart over feltet, da de sidste detaljer skulle på plads i det splinternye Føtex Food-varehus, som torsdag åbnede midt mellem Overgade, Albani Torv og Vestergade i hjertet af Odense.

Selvom mange varer var sat på hylderne i de seneste dage, skulle grøntafdelingen, bageren, slagteren og mejeriafdelingen fyldes op i sidste øjeblik.

Omkring 25 par flittige hænder var mødt tidligt ind for at gøre klar til at modtage de første kunder klokken 7.00.

Annonce
Varehuschef Nicolai Stærke (i midten) laver en præsentationsvideo af forretningen. Foto: Michael Bager.

Det var en tydelig lettet varehuschef Nicolai Stærke, der med en stille kop kaffe i hånden kunne betragte kulminationen af lang tids arbejde.

- Jeg har sovet overraskende godt i nat, griner han, inden dagens første møde med afdelingslederne klokken 5.17.

Helt speciel butik

Det nye varehus i Odense adskiller sig fra alle andre Føtex Food-butikker i Aarhus, Aalborg og København. Her i Odense er der nemlig højt til loftet, og ved ovenlysvinduerne hænger planter og lamper ned fra højderne.

Planter, der hænger ned fra det høje loft, er en unik ting blandt landets Føtex Food-butikker. Foto: Michael Bager.

- Det skal føles som en atriumgård, forklarer Søren Svendstrup, konceptchef i Føtex Food.

Han er sammen med en stribe andre Føtex-chefer på besøg for at se butikskædens nyeste familiemedlem an.

Annonce

Klip til tiden

Kort før klokken 7 bliver den røde løber rullet endelig ud, og en guldsaks af mærket El Casco ligger klar på en blå fløjlspude.

En helt ny Føtex Food åbnede torsdag morgen midt i Odense. Foto: Michael Bager.

Foran indgangspartiet er de første kunder stimlet sammen og klar til at indtage butikken. Det sker præcis klokken 7.02 efter en kort tale fra borgmester Peter Rahbæk Juel, som med den fine saks klippede det røde bånd lige ved den gamle ruin, som nu nærmest er krøbet i ly under det nye vareshus' store halvtag.

I snorlige rækker stod varerne klar til kunderne. Foto: Michael Bager.
Morgenfriske kunder blev modtaget med croissanter og goodiebags. Foto: Michael Bager.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce