Annonce
Ugeavisen Odense

Musik og mad: Torsdagskoncerterne vender tilbage på Kong Volmer

David Nielsen, tv. indehaver af Kong Volmer her fotograferet sammen med Leif Møllgaard, indehaver af MusicBooking.dk. Foto: Hasse Frimodt
David Nielsen, indehaver af Kong Volmer i Brandts Passage genoptager samarbejdet med Leif Møllgaard og MusicBooking.dk, hvor de sammen arrangerer Torsdagskoncerter på Kong Volmer.

Fra den 6. maj går det igen løs med de populære Torsdagskoncerter på restaurant Kong Volmer i Brandts Passage 13. Igennem flere år har David Nielsen, indehaver af Kong Volmer, samarbejdet med Leif Møllgaard, indehaver af MusicBooking.dk, omkring afholdelse af Torsdagskonceter kombineret med spisning.


Det er altid en stor fornøjelse at samarbejde med Kong Volmer omkring disse musikarrangementer, som kombineres med lækker mad

Leif Møllgaard, MusicBooking.dk


- Vi har gennem årene udviklet et mad og musikkoncept, som odenseanerne har taget rigtig godt imod. De første arrangementer var som regel med solister, men med tiden har vi fundet ud af, at vi sagtens kan booke større bands, siger David.

Den første Torsdagskoncert i 2021 bliver med Sanne Gryholt Trio torsdag den 6. maj.

- Torsdagskoncerterne bliver et fast koncept hos Kong Volmer i 2021. Vi har brugt corona nedlukningen på at sammensætte et godt mad- og musikprogram, hvor vi hver anden torsdag byder gæsterne indenfor til Torsdagskoncert. Som altid åbnes dørene kl. 17, spisningen er fra kl. 18, og kl. 20 går musikken i gang, siger David.

Program for Torsdagskoncerter på Kong Volmer

Programmet er følgende: 

Torsdag den 6. maj - Sanne Gryholt Trio

Torsdag den 20. maj - John Forgerty Tribute 

Torsdag den 3. juni - The Boss - Tribute to Springsteen

Torsdag den 17. juni - John Mogensen Live

Torsdag den 1. juli - Busborg, Balle & Bøje (Elvis has NOT left the building

Torsdag den 29. juli - Cuchulain Band Torsdag den 26. august - Tom Donovan

Torsdag den 23. september - Mads Toghøj (Klokken 19.30) 

Torsdag den 7. oktober - Johnny Madsen Jam

Torsdag den 4. november - Crazy Ivans Torsdag den 11. november - Sanne Jam akustisk trio

Torsdag den 25. november - Norlans Stemme (Hyldestkoncert for Allan Olsen)

Billetter købes gennem www.billet.dk

Leif Møllgaard er manden bag bookingbureauet MusicBooking.dk og ham, der har sammensat musikprogrammet til den kommende sæson med Torsdagskoncerter hos Kong Volmer.

- Jeg er meget tilfreds med det musikprogram, jeg har fået sat sammen. Der er virkelig noget for enhver smag. Det er altid en stor fornøjelse at samarbejde med Kong Volmer omkring disse musikarrangementer, som kombineres med lækker mad, siger Leif Møllgaard.

I 2021 udvides konceptet også med Torsdagsforedrag og mad.

Torsdag den 30. september - Henrik Busborg - Mit liv med Elvis

Torsdag den 14. oktober - De uartige piger fra Sprogø

Køb billetter gennem www.billet.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

Se videoen: Først var Nini irriteret over sin nye bofælle - nu holder hun af andemor og ungerne

Annonce