Annonce
Ugeavisen Odense

Mystisk tyveri i Odense: Tyve stjal ringmærkede brevduer

12 ringmærkede brevduer som denne due fotograferet i en anden sammenhæng blev stjålet i Odense natten til Kristi Himmelfartsdag. Arkivfoto: Robert Wengler

Odense: Ejeren af et dueslag på Åsumvej mellem Vollsmose og Åsum fik sig i sidste uge et gevaldigt chok, da vedkommende ville se til sine fugle Kristi himmelfartsdag. For i nattens mulm og mørke havde ukendte gerningsmænd brudt dueslaget op og stjålet intet mindre end 12 ringmærkede duer.

Hvad motivet for tyveriet måtte være er temmelig uklart. Men det er ikke første gang, at der er blevet anmeldt tyverier af duer fra det pågældende sted. Der er sket flere gange med måneders mellemrum.

Politiet modtog ifølge døgnrapporten fra weekenden anmeldelsen fredag formiddag. Selve tyveriet er dog formentlig sket mellem klokken 18 onsdag den 12. maj og 15.30 dagen efter.

Annonce

Skulle nogen have oplysninger til sagen, kan Fyns Politi kontaktes på tlf 114./oms

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce