Annonce
Ugeavisen Odense

Nøøøj, det’ for børn!

Anders & Katrine og Lillenørd Bandet lægger ud  med underholdning for børn på Sortebrødre Torv 17. juli. Foto: André Thorup/Ritzau Scanpix
Nu kan børnene også slå sig løs på Sortebrødre Torv i Odense
Annonce

Koncerterne i juli måned på Sortebrødre Torv i Odense er ifølge arrangørerne blevet en succes, og derfor har de nu udvidet programmet, så også børnene kan deltage.

- Børnene skal ikke snydes, siger Rasmus Ullehus, der driver Lørups Vinstue.

– Nu er det deres tur allerede fra kl. 13 de sidste tre fredage i juli. Og det er samme dag, vi holder koncerter for de voksne kl. 17, lyder det fra medarrangøren.

Med i arrangørgruppen er også Erling Hjernø og Rasmus Skovmand, der er kendt for meget musikalsk og munter underholdning og for børneshows i forbindelse med den årlige fejring af H.C. Andersens fødselsdag.

Der er med andre ord dømt familiehygge med mor og far eller bedsteforældre i denne søde ferietid, og programmet ser således ud.

Kl. 13 alle tre fredage lukker Erling Hjernø og Rasmus Skovmand op for godteposerne med underholdning, overraskelser og præmier.

Den 17. juli kl. 14 kommer Lillenørd – alias Katrine og Anders, kendt fra DR Ramasjang. De sætter fut i løjerne og spørger børnene, om det virkelig kan passe, at ørentvister kravler ind i øret – eller måske har de fundet på nye løjer, der skal undersøges.

Den 24. juli kl. 14 står Mika og Tobias på scenen og synger alle deres monster hits fra YouTube.

Den 31. juli kl. 14 er det Katrine Bille, der med sit musikalske Pippishow sætter fut i løjerne. Også hun er kendt for sin medvirken i Lille Nørd.

Med andre ord: Der er dømt råhygge for store og små, og arrangørerne glæder sig til at byde velkommen.

Billetter kan købes på nembillet.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce