Annonce
Ugeavisen Odense

Nomineret til Årets Fynbo: Nu kan jeg række tunge ad min studievejleder

 Martin Bager Wulff har altid nydt at stå i rampelyset, men efter coronaens indtog er det andre platforme, han har måttet benytte sig af. Arkivfoto: Simon Staun
Når den 45. udgave af Årets Fynbo skal kåres, er Martin Bager Wulff med i puljen efter et hektisk år, der trods corona-krise har budt på et utal af aktiviteter.
Annonce

Skibhusvej: - Nu kan jeg række tunge ad min studievejleder, siger Martin Bager Wulff med et grin og hentyder til, at han aldrig har passet ind i den ”kasse”, som ”systemet” havde tiltænkt ham.

Fra vinduet på sin første sals lejlighed på Skibhusvej ser verden - med nomineringen til Årets Fynbo - lidt lysere ud for Martin, der ellers ikke føler sig hjemme i coronaens omklamrende greb.

- Jeg er vant til at være sammen med en masse mennesker, og at der hele tiden skal ske noget, så det med at sidde indespærret i sin lejlighed, det er ikke lige mig, siger den 28-årige iværksætter, der gennem årene har udvist en særdeles bredspektret kreativitet.

Annonce

Har generne med sig

Som barnebarn af gøgleren Ove Bager, der indspillede landeplagen Lundeborghymnen i 1976, har generne hjulpet ham godt på vej, og det har Martin forstået at benytte sig af.

Han har udgivet flere bøger og holdt utallige foredrag, arrangeret banko-og quizaftener, udviklet sit eget hotdogkoncept, og specielt under corona-krisen har han gjort sig bemærket ved at gå til kamp mod pandemien ved at lancere forskellige aktiviteter til gavn for både forretninger og folk, efter at landet blev lukket ned 12. marts sidste år.


Jeg tænker, det har givet fok et lillebitte håb om, at selvom vi er buret inde, så må vi gerne foretage os noget, hvis bare vi passer på hinanden

Martin Bager Wulff


- Jeg har lavet enormt mange små ting, der er endt med at betyde meget, siger han en smule beskeden og oplister de aktiviteter han har været en del af under corona-krisen.

Altid ulasteligt klædt. Den korrekte påklædning er en af iværksætterens store dyder. Arkivfoto: Kurt Rasmussen

- Jeg var nok den første, der lavede en hjemmeside til restauranterne for at hjælpe dem med at introducere take away allerede få dage

Og herefter gik det slag i slag, og endnu flere idéer væltede ud af ærmet på den driftige odenseaner.

I et samarbejde med Odense Kommune udarbejdede han en selvhjælpsguide til andre restauranter, der ønskede at omstille til take away.

- Den virkede som et mirakelmiddel og blev downloadet sindssygt mange gange, siger Martin, der ikke stoppede der.

Ved Odense Havn satte han gang i et bilbingoprojekt, hvor der kom flere hundrede biler til de mere end to timer lange bingospil.

- Jeg stod i mit jakkesæt og skreg foran et par hundrede biler fyldt med mennesker. Folk var ellevilde, og bagefter var der kø, hele vejen ud af havneområdet, siger han.

Annonce

Et håb i mørket

I løbet af året er han desuden blevet hvervet som vært eller til at optræde ved forskellige lejligheder, og senere på året organiserede han fra sit hjem et online bingo, der tiltrak flere tusinde personer.

- Det var helt overvældende. Donationerne strømmede ind undervejs, så bingospillet kørte i flere timer, siger han, og forklarer, hvad der har bevæget ham til de forskellige corona-aktiviteter.

- Jeg tænker, det har givet fok et lillebitte håb om, at selvom vi er buret inde, så må vi gerne foretage os noget, hvis bare vi passer på hinanden, siger han.

Annonce

Glad for Skibhus

Og for ham selv har corona-krisen bidraget med noget, han ikke har set komme.

- Jeg har jo også fået meget mere tid med min søn, og det at være hjemme noget mere, det har jeg lært meget af, siger han og roser Skibhuskvarteret for at være et dejligt kvarter.

- Det er en by i sig selv, for der er lidt af det hele. Der er godt med dagligvarebutikker og fint med små, drevne passionsvirksomheder, som jeg er glad for. For mig er det ligesom Amagergade i Huset på Christianshavn, og det kan jeg godt lide, siger han og lufter tanken om at starte sit eget spisested i kvarteret.

- Madstederne er ved at komme godt med, og det virker som om, at der er grundlag for, at jeg kunne åbne et eller andet herude, siger han.

Men én ting er han ikke tilfreds med.

- Bilerne kører alt for stærkt på Skibhusvej. Jeg kan mærke, efter jeg har fået barn, at det er blevet en stor irritationsfaktor, at folk kører hasarderet, siger han og lader sin kreative hjerne føde en løsning i samme sekund.

Den 28-årige odenseaner føler sig hjemme i Odense og kan godt forestille sig at blive her resten a sit liv. Arkivfoto: Kurt Rasmussen

- Måske er selvtægt en mulighed. Jeg kunne jo stille mig ud på gaden klædt ud som skolepatrulje og sørge for, at folk sætter farten ned, siger han med et grin og lader forstå, at end ikke fartbøller kan jage ham ud af kvarteret.

- Jeg har det godt her, og jeg kunne godt finde på at bo her resten af mit liv, lyder det fra Martin Bager Wulff.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Ugeavisen Odense

Hadet har det alt for let

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce