Annonce
Ugeavisen Odense

Nu er Østerbro et fedt sted at bo

Forside. Foto: Miriam Kjer

Byfornyelsen har givet området en identitet, og Odense-bydelen fremstår i dag som et attraktivt sted både at bygge og bo.

Annonce

Der var engang, hvor Østerbro var et hengemt kvarter, som især var hjemsøgt af misbrugere og prostituerede.

Området var råt, nedslidt og præget af industri, og færdedes man i bydelen efter mørkets frembrud, medfulgte der ofte en trang til at kigge sig en ekstra gang over skulderen.

Bevæger man sig derimod i dag til den østlige del af Odense C - mellem åen og jernbanen - er det en bydel i blomstrende udvikling, man gør sin entré i.

Der er grønne åndehuller, nye stier og områder med plads til kulturelt fællesskab, multibane og skatepark. Der er væresteder til socialt udsatte, legepladser til børnefamilierne og sågar en gourmetrestaurant. Og så er der igangværende byggeprojekter, som i løbet af næste år vil skabe endnu mere liv i bydelen, når i omegnen af 1000 mennesker flytter ind i de cirka 300 lejligheder, byggeriet kaster af sig.

Østerbro er med andre ord blevet shinet op, og det kan mærkes.

- Der er virkelig blevet et fantastisk skønt sted at bo, siger Kathrine Vennize, der er formand for Østerbro Borgerforening. Hun har boet i området både som barn og som voksen og har dermed et indgående kendskab til, hvad Østerbro var og ikke mindst er i dag.

Maj-Britt Hansen og Kathrine Vennize, der begge er en del af Østerbro Borgerforening, glæder sig over den forvandling, området har gennemgået. Foto: Miriam Kjer
Annonce

Alle skulle tilgodeses

Det er 30 millioner offentlige kroner, der især har forvandlet bydelen. Fra 2012 til slutningen af 2016 var Odense Kommune drivkraften bag den gennemgribende byfornyelse, der blandt andet havde til formål at gøre Østerbro til et sted, hvor odenseanerne gerne ville bo.

- Da vi startede, havde området ikke engang et navn. Mange vidste ikke, hvad Østerbro var. Det var et trængt og identitetsløst kvarter, og det var svært for folk at se potentialet derude, siger Lene Skouw.

Hun arbejder ved Odense Kommune og var projektleder på den områdefornyende indsats, som varede i fem år.

-Ideen var at løfte bydelen og give den en identitet samtidig med, at vi værnede om den mangfoldighed og forskellighed, der altid har præget Østerbro. Det var vigtigt, at områdefornyelsen skulle komme alle til gode. De socialt udsatte var der i forvejen, og dem skulle der fortsat være plads til samtidig med, at Østerbro også skulle være et kvarter, hvor børnefamilierne ønskede at slå sig ned, fortsætter hun.

Azam Azam har været narkoman gennem mange år. Han ses her i den hyggelige og indbydende gårdhave ved dagvarmestuen på Østerbro.
Annonce

Gensidig respekt

Netop for at tænke misbrugerne og deres behov ind i byfornyelsen blev der brugt otte millioner kroner på sociale tiltag. I dag findes der derfor et såkaldt hellested op ad jernbanen ved Enggade, hvor socialt udsatte holder til uden at være til skue for alle og enhver, og på Østerbro (gaden, som lægger navn til området) er der etableret en dagvarmestue med blandt andet gårdhave, fixerum og sundhedsfagligt personale.

Tiltagene har ifølge områdets beboere skabt en tryghed, mange nyder godt af i dag.

- Der er kommet en større tolerance over for misbrugerne, og der er blevet skabt en gensidig respekt. Et godt eksempel på det er noget, jeg selv oplevede, da jeg skulle ned og se hellestedet for første gang og havde taget min syvårige datter med. Vi nåede kun lige at træde ind på området, da en narkoman kom hen og sagde, at min datter meget gerne måtte være der, men at jeg skulle passe på, hun ikke samlede noget op fra jorden. Det var virkelig omsorgsfuldt og flot af ham, at han havde overskud til at tænke på hendes sikkerhed, siger Kathrine Vennize og påpeger, at etableringen af værestederne faktisk har bevirket, at man ikke længere støder på brugte kanyler og ølflasker andre steder i kvarteret, som man meget vel kunne tidligere.

Også blandt de socialt udsatte er der bred enighed om, at de udviklingsmæssige tiltag har været en succes.

41-årige Azam Azam har været narkoman gennem 17 år, og han er en af dem, der jævnligt bruger dagvarmestuen på Østerbro. Også selv om han den seneste tid har været clean.

- Det her er efter min mening det bedste, der er sket for Odenses misbrugere og også for de folk, der bor her i området. Det er bedre for alle, at narkomanerne ikke længere er nødt til at tage stoffer på åben gade. Misbrugerne har nu et godt sted, de kan gå hen. Både for at fixe, men også for at mødes med venner og bekendte og for at få hjælp af personalet til nogle forskellige ting, forklarer han.

Alle er blevet tilgodeset i forbindelse med byfornyelsen. Der er blandt andet etableret en skatepark mellem åen og Sankt Jørgens Gade, hvor mange børn og unge holder til. Foto: Miriam Kjer
Annonce

Udviklingen fortsætter

Det er efterhånden halvandet år siden, at den kommunale del af områdefornyelsen stoppede, men det betyder ikke, at udviklingen er gået i stå. Tværtimod.

Der bygges på livet løs på Østerbro, og i kulissen arbejder Østerbro Borgerforening ihærdigt på at fastholde og udbygge det sammenhold, der er blomstret op i bydelen henover de seneste år.

- I mange kvarterer interagerer man ikke rigtigt med hinanden, og sådan var det jo også her i området tidligere. Men det giver livet kvalitet, at man kan have en eller anden form for fællesskab med de mennesker, man bor i område med. Så vi stabler flere gange årligt arrangementer på benene, der kan være med til at samle folk, siger Maj-Britt Hansen, der er medlem af borgerforeningen.

Østerbro er blevet et fedt sted at bo - også for børnefamilier. Foto: Miriam Kjer
Østerbro har altid haft et råt og upoleret udtryk, som langt hen ad vejen er blevet bevaret under byfornyelsen. Men i området er der også masser af grønne åndehuller. Foto: Miriam Kjer
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

Nøøøj, det’ for børn!

Annonce