Annonce
Ugeavisen Odense

Nyt corona-projekt: Håndbold, tapas og bobler

DHG's håndboldhold i kvindernes 1. division har i forvejen Ausfahrt.com som sponsor, og med det nye støttesamarbejde er der flere penge på vej til den trængte klubkasse. Pr-foto
En håndboldklub, et spisested og en rejsearrangør er gået sammen om at levere en specielt sammensat coronatids-oplevelse
Annonce

Dalum/Tarup: Håndbold, tapas og bobler. Og det hele i én pakke. Det er, hvad et bredt samarbejde mellem DHG, Tarup Gamle Mejeri og Ausfahrt.com byder på, når DHG’s damer tørner ud i første division i weekenden uden tilskuere.

- Lørdag den 23. januar spiller DHG hjemme mod topholdet fra Ringkøbing Håndbold, og der afprøver vi samarbejdet for første gang, siger Michael Blohm, der er indehaver af rejsebureauet Ausfahrt.com, og som har taget initiativ til en speciel håndboldpakke.

- Man får tapas for to sammen med to flasker tyske bobler, og ikke mindst får man det gratis leveret i Odense. Så kan man nyde maden, inden kampen starter klokken 14, og efter kampen kan man fejre sejren med et par glas bobler. Man skal jo være optimist, siger Michael Blohm med et smil og fortæller, at kampen vil blive livestreamet.


Det her er et nyt samarbejde, der handler om, at alle vi små klubber og selvstændige gør noget, så vi også eksisterer efter corona

Michael Blohm


- Det er noget ny, DHG er begyndt på, fordi der ikke må komme tilskuere ind i hallen under coronaen, og til lørdagens kamp mellem DHG og Ringkøbing Håndbold vil der også være en kommentator på, siger han.

Annonce

Håndboldpakke

Mens håndbolden skal nydes via livestreaming, består selve håndboldpakken af mad og bobler.

- Hos Tarup Gamle Mejeri er Per Hallundbæk en af dem, som står bag menuen og dermed også borger for den høje kvalitet rent gastronomisk, mens ausfahrt.com, som egentlig sælger rejser til Tyskland, også er begyndt at sælge tyske vine og bobler efter coronaens start, siger Michael Blohm og fortæller, at det ikke er på grund af økonomien, de har startet samarbejdet.

- DHG tjener ikke penge, mens hallen er lukket, så de modtager 125 kroner af de 500 kroner, pakken koster, siger han og leverer en liste over pakkens indhold, der er beregnet til to personer.

Den kulinariske del af pakken består af tapas fra Tarup Gamle Mejeri. Pr-foto

Lakseroulade fyldt med rørt flødeost & krydderurter.

Cremet æggesalat med bacon crumble & blandet karse på toppen.

Røget svinemørbrad med dijonmayonnaise & pebersyltede løg. Bagt tomat med røget brie, grøn olie & rosmarin.

Fynsk danuar fra Tarup Gamle Mejeri med blommekompot.

Panna Cotta med saltkaramelsauce & knas. 1 baguette.

2 flasker tyske bobler.

Og der er gratis levering på din hjemmeadresse, dog kun i Odense, lørdag den 23. januar mellem klokken 8.00-12.00

- Det her er et nyt samarbejde, der handler om, at alle vi små klubber og selvstændige gør noget, så vi også eksisterer efter corona, siger Michael Blohm, der allerede har planlagt at fortsætte med de specielle håndboldpakker, indtil DHG igen kan åbne hallen op for tilskuere.

Man kan så se kampen mellem DHG og Ringkøbing Håndbold i Damernes 1. division via linket https://www.dhg.dk/tv/.

Du kan bestille håndboldpakken via linket

https://www.place2book.com/da/sw2/sales/l921asn4yr

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

Politiet tilkaldte assistance fra Jylland og Sjælland til coronademonstration: - På et tidspunkt er der rigtig dårlig stemning

Annonce