Annonce
Ugeavisen Odense

Nyt i byen: På hjemmebane i Odense

Lars Hansen, JKE-forhandler i Odense. Pressefoto
En helt ny JKE-køkkenbutik er åbnet i Odense C. Bag køkkenbordet står Lars Hansen klar.
Annonce

En helt ny JKE-køkkenbutik er åbnet på Vesterbro 2. Bag køkkenbordet står Lars Hansen klar - et kendt ansigt i det odenseanske handelsliv - og to erfarne køkkenkonsulenter.

Facaden har fået en overhaling, og håndværkerne har netop indrettet den hyggelige butik og montere for tiden nye køkkener og badløsninger, så man kan være klar til den helt store grand opening som er i weekenden den. 3. og 4. oktober. Bag butikken står en odenseaner, Lars Hansen, som mange kender fra detailhandlen og møbelbranchen gennem årtier. I mange år drev Lars Hansen bl.a. Ide Møbler i Odense.

-Jeg har glædet mig rigtigt meget til at åbne en JKE-butik på min hjemmebane i Odense. Jeg har valgt at skifte branche og blive JKE-forhandler, fordi køkkenerne i det nordiske design i naturlige og bæredygtige materialer bare stikker af i forhold til andre køkkenbrands. Det er køkkener, der allerede er efterspurgte af fynboerne, som i dag må køre langt efter dem,siger Lars Hansen.

Lars har ansat to erfarne køkkenkonsulenter med samlet 30 års erfaring fra branchen. Det er Lars Børlum, som den 1. oktober får følgeskab af en ny kollega, som også har mange års erfaring med køkkener.

Lars Hansen er slet ikke i tvivl om, at der er plads til endnu en køkkenbutik i Odense.

-Interessen for at investere i boligen er vokset efter første bølge af Corona. Faktisk ligger fynboerne og resten af Region Syddanmark over landsgennemsnittet både med hensyn til planer om et nyt køkken og i det hele taget at bruge flere penge på boligindretning og -projekter. En Voxmeter-analyse viser, at hver femte i region Syddanmark overvejer nyt køkken, siger Lars Hansen.

I den nye butik i midtbyen vil forbrugerne blive mødt af det, som kendetegner JKE: Afslappet nordisk design, snedkerkvalitet og køkkener i bæredygtige materialer. I butikken kan man bl.a. se et køkken i CO2-neutralt linoleum, som JKE i sit design har løftet op fra gulvet til køkkenlågerne. JKE var først til at bruge linoleum på lågerne - et bæredygtigt og stærkt materiale, som består af linolie, harpiks, kalk, træmel og miljøvenlige farvepigmenter. Et andet køkken, der vækker opsigt, er modellen Nature med træskuffer og trælameller, som vender opad – akkurat som træerne vokser.


Jeg har glædet mig rigtigt meget til at åbne en JKE-butik på min hjemmebane i Odense

Lars Hansen, indehaver


-Vores mål er at give fynboerne rigtig god rådgivning og masser af inspiration til at skifte køkkenet eller badet ud, når det trænger. JKE fås i forskellige prisklasser. Man kan sagtens få et køkken i naturlige og bæredygtige materialer uden, at det vælter hele familiens økonomi, forklarer Lars Hansen.

Han hilser de nye tendenser i køkkenet velkommen.

-I en lang periode skulle alle køkkener gerne være hvide. I dag skal køkkenet være et hyggeligt samlingssted for hele familien samtidig med, at det stadig er utrolig funktionelt i hverdagen. Og så er der langt mere fokus på naturlige materialer. Det er en god udvikling. Fynboerne kan godt glæde sig til nordjyske køkkener i rigtig gode materialer, der holder år efter år, siger Lars Hansen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce