Annonce
Ugeavisen Odense

Nyt skakkoncept: Spil hjernen stærk

Brain Booster byder på mere end skak. Her er et hold unge beskæftiget med en gang kondiskak. Foto: Dansk Skoleskak
Et nyt skakkoncept ved navn Brain Booster Camp kommer på turné i sommerlandet og besøger også Odense
Annonce

Odense: Denne sommer kan børn og unge i skolealderen deltage i en speciel skakcamp og gå hjem med et lækkert skakspil, en booster T-shirt og en skarpere hjerne, og der er stadig ledige pladser til de hurtige. Brain Booster er for børn og unge mellem 7-16 år, uanset om man har lyst til at lære skakreglerne, har spillet i skolen eller næsten altid vinder over sine venner.


Brain Booster er læring på en lidt anden måde, end de fleste kender. Tykke bøger og regnestykker er ikke den eneste vej til at blive klog.

Mikkel Nørgaard


Annonce

Danmarksturné

Årets Brain Booster er i gang med en større landsturné og kommer således også til Odense. Ifølge læringschef i Dansk Skoleskak, Mikkel Nørgaard, er vi midt i en tid, hvor mange kigger mere i en skærm end på hinanden, og derfor er det et klogt træk at øve fokus og booste sin hjerne inden skolestarten - også selv om der står ferie på programmet.
- Brain Booster er læring på en lidt anden måde, end de fleste kender. Tykke bøger og regnestykker er ikke den eneste vej til at blive klog. Man kan også spille sin hjerne skarp via øvelser og minigames på det ternede bræt. Så hvis man deltager på Brain Booster, får man både en fed sommeraktivitet og bliver klar til det nye skoleår, lyder det fra læringschefen.

Fakta

Dansk Skoleskak (DSS) arbejder for at styrke børn og unges faglige, sociale og mentale udvikling, så flere får et liv med læring og uddannelse.

DSS er startet i 1960 af skoleledere, -lærere og -elever.

DSS står bag Skolernes Skakdag, Skoleskaklærer-uddannelsen® og Skakshoppen.dk, der forsyner skoler og elever med skakmaterialer og koncepter. Se mere på skoleskak.dk

Annonce

Deltagergaver

Udover sund frokost, diplom og booster T-shirt, får deltagerne et officielt skakspil med hjem til en værdi af 239 kr. Det skal ifølge Mikkel Nørgaard nemlig ikke være pengepungen, der afgør, om der efter campen kan dystes videre med familie, venner og skolekammerater.
Desuden får deltagerne adgang til at mødes online hver onsdag til undervisning, skakdyster og mere læring via Skoleskak.dk/booster.
Brain Booster kommer på besøg i Odense torsdag d. 30. juli hos Ung Odense og fredag d. 31. juli på H.C. Andersen Skolen.
Tilmelding via www.skoleskak.dk/booster

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

Midtbyen får ny bottleshop

Annonce