Annonce
Ugeavisen Odense

Nyt tiltag på Aafarten for pensionister og andre morgenfriske

I foråret tilbyder Aafarten nu formiddage med "Nostalgi-quiz" på Odense Å. PR-foto
Aafarten udfordrer formiddagsgæster på deres historiske viden om Odense by og å. Tre formiddage om ugen er der quiz-sejlads i hele maj.
Annonce

Odense: Når Odense Aafart starter bådene op til en ny sæson bliver det i år med et helt nyt tiltag for de morgenfriske. Aafarten introducerer nemlig Nostalgi-quiz på formiddage i maj – og kaffen er gratis.

- Der er ikke noget dejligere end at tilbringe de tidlige formiddagstimer på en sejltur gennem den smukke natur på Odense Å! Derfor vil Aafarten gerne byde foråret velkommen med nostalgi og underholdning til dem, der nyder at sejle med Aafarten om formiddagen, siger Aafartens direktør Eva Pasgaard i en pressemeddelelse.

Gæsterne på "Nostalgi-quiz på Åen" får udleveret et ark med spørgsmål inden afgang, og så er quizzen ellers i gang. Spørgsmålene er nøje udvalgt, og en oplæser vil bidrage med historiske facts og spørgsmål, som gæsterne skal svare på. Quizzerne omhandler spørgsmål om Odense by, betydningsfulde personer fra Odense og historien bag Odense Å. Og Aafarten sætter gevinster på spil til vinderne.

Annonce

Tre temaer veksler

Deltagerne bestemmer selv, om man vil quizze alene eller i en samlet gruppe. Kun fantasien sætter grænser, og alle er selvfølgelig velkomne.

"Nostalgi-quiz på Åen" finder sted om formiddagen kl. 10 hver tirsdag, onsdag og torsdag i hele maj. Om tirsdagen omhandler quizzen "Odense by", onsdag "Personer fra Odense" og torsdag "Odense Å".

Billetterne er inklusive kaffe og quiz. Kage kan tilkøbes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

Nøøøj, det’ for børn!

Annonce