Annonce
Ugeavisen Odense

Odense får enormt grønt bykvarter

Det nye kvarter får navnet Admiralens Have, som er opkaldt efter haven til portnerboligen på grunden. PR-foto
AG Gruppen har netop købt en tidligere industrigrund i Hjallese, hvor planen er at opføre 240 bæredygtige boliger. Tanken er at skabe et nyt, grønt bykvarter på 27.000 m2 med masser af plads til lys, liv og luft.

Odense: Der er gang i flere omfattende udviklingsprojekter i Odense, hvor letbane og en fortætning af bymidten er blandt de mest omfattende. Ved letbanens endestation; Hjallese Station har Projektudviklingskoncernen AG Gruppen netop erhvervet en 27.000 m2 tidligere industrigrund, der i dag ligger området ubenyttet hen, til opførelsen af et nyt, grønt bykvarter i den sydlige del af Odense.


Odense gennemgår disse år en spændende udvikling mod at blive en bæredygtig storby. Vi synes, det er sjovt at være en del af den udvikling af vores hjemby

Robin Feddern, administrerende direktør i AG Gruppen


På området mellem Stationsvej, Egelundsvej og Svendborgvej, der tidligere husede firmaet Jorgensen Engineering, vil der i løbet af en årrække vokse omkring 240 nye boliger frem i et miks af to- og fireværelses lejligheder samt rækkehuse i to plan.

Projektet er tegnet af Arkitema Architects og er navngivet Admiralens Have efter den have, der hørte til Portnerboligen til den gamle maskinfabrik på grunden. Det er Accura Advokatpartnerselskab, der har bistået AG Gruppen som rådgiver i handlen.

- Odense gennemgår disse år en spændende udvikling mod at blive en bæredygtig storby. Vi synes, det er sjovt at være en del af den udvikling af vores hjemby, og med vores nye projekt i Hjallese giver vi byen 240 nye, bæredygtige boliger, hvor der ud over den indre kvalitet i boligerne i høj grad også er tænkt over livet mellem husene. Her giver vi odenseanerne mulighed for at bo i en ny, moderne bolig tæt på midtbyen, men samtidig i pagt med naturen og med letbanestop lige uden for døren, siger Robin Feddern, administrerende direktør i AG Gruppen

Masser af grønne kvaliteter

Projektet udvikles under bæredygtighedscertificeringen DGNB, hvor der blandet andet lægges vægt på boligernes indre og ydre kvaliteter. Den grønne profil er en vigtig del af AG Gruppens dna, og bæredygtighed er derfor tænkt ind i hele det nye projekt.

Der er tænkt grønt både i forbindelse med valg af byggematerialer, energiforbrug i de kommende boliger samt i udviklingen af løsninger, der tilbyder muligheder for fællesskab og udeliv mellem boligerne. Det nye bykvarter får sin egen grønne kvarterpark med både naturlegeplads, sø til opsamling af regnvand og beplantning, som vil danne rammerne for mødesteder for både børn og voksne.

De 240 nye boliger bliver et miks af to- og fireværelses lejligheder samt rækkehuse i to plan. PR-foto

De nye bygninger bliver opført i blødstrøgne teglsten i forskellige lyse farvenuancer og i op til fire etagers højde, som indpasser sig i de omkringliggende bebyggelser og sikrer en naturlig sammenhæng mellem nyt og gammelt.

- Vi glæder os til at skulle i gang med udviklingen af Admiralens Have. Med det kommende letbanestop, den korte afstand til bymidten, de skønne rekreative muligheder i Fruens Bøge samt den gennemtænkte arkitektur bliver Admiralens Have et fantastisk sted at bo for både unge og gamle, som gerne vil bo bynært, men samtidig tæt på naturen, siger Robin Feddern.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

Se videoen: Først var Nini irriteret over sin nye bofælle - nu holder hun af andemor og ungerne

Annonce