Annonce
Ugeavisen Odense

Odense-forstad hårdt ramt af indbrud

Fyns Politi har modtaget et væld af anmeldelser om indbrud i den forgangne weekend. En del af dem på samme vej. Foto: Michael Bager
Punge, computere, smykker og et våbenskab er blandt udbyttet i en omfattende kæde af indbrud i samme kvarter i weekenden.

Odense/Højby: Det er svært at vide, om det er den samme gerningsmand eller -mænd, der står bag samtlige indbrud torsdag, fredag og lørdag i Højby, men tidspunktet for anmeldelserne indikerer i hvert fald, at det ikke er urealistisk.

I tidsrummet torsdag formiddag til lørdag eftermiddag er der foreløbigt anmeldt hele fire indbrud på Klaus Berntsens Vej, der er en vej med mange forgreninger, som på et kort nærmest ligner gamle radio- eller tv-antenner.

Tyven eller tyvene har fået adgang til de fire private beboelser via soveværelsesvinduer, en bagdør samt et badeværelsesvindue.

I det ene hus er der stjålet en pung, mens der i et andet er stjålet så forskellige ting som  våbenskab, manchetknapper og slipsenåle.

Ved de to øvrige indbrud er der stjålet bærbar computer, smykker, kontanter, spiritus, bestik og stole.

Hvis man bor på Klaus Berntsens Vej og har været væk i de pågældende dage, skal man nok lige sikre sig, at der ikke har været ubudne gæster.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

Se videoen: Først var Nini irriteret over sin nye bofælle - nu holder hun af andemor og ungerne

Annonce