Annonce
Ugeavisen Odense

Odense-influencere i kamp mod plastik

Maria Vestergaard og Cille Fjord indgår i en alliance bestående af i alt seks influencere, der tilsammen har mere end 230.000 følgere på Instagram. Pr-foto
Maria Vestergaard og Cille Fjord er kendte for at invitere deres mange tusind følgere på Instagram indenfor i deres liv. Nu deltager de sammen med fire andre influencere i en indsats, der skal inspirere folk til at reducere forbruget af plastik.
Annonce

Odense: I gennemsnit smider danskerne hver især 27 kilo plastemballage direkte i affaldsspanden om året. Det er for meget, hvis man spørger alliancen deBÆRdygtige, der består af seks kendte influencere, hvoraf de to er fra Odense.

Maria Vestergaard har over 35.000 følgere på Instagram, hvor hun hver eneste dag inviterer alle indenfor i sit private liv med sin mand og tre børn. Fra sit køkken deler hun opskrifter på lækker og nem mad, som hun til stor inspiration for andre mødre ofte laver samme med sine tre børn. Maria elsker at dele ud af sine mange erfaringer.

Det samme gør Cille Fjord, der har næsten 25.000 følgere. Hun bor sammen med sin mand, og hver dag fortæller hun om sit travle liv som mor, jura-studerende, modeinteresseret og ikke mindst som medejer af den populære Café Unika, der ligger i Albanigade. Både Maria og Cille inspirerer mange kvinder med deres kreative og spændende liv.


Plastik forsvinder jo ikke bare. Det består for altid, og vi kan jo se, at meget af det ender i naturen. Det kan vi gøre bedre

Cille Fjord


Annonce

Inspiration fra følgerne

Som en del af deBÆRdygtige har Maria og Cille dog ikke bare inspireret deres følgere. De har direkte spurgt om hjælp. De har bedt dem om at komme med input til, hvordan de minimerer plastikmængden i deres hjem.

- Det har været fantastisk at tage vores kære følgere med på råd. De har jo hver især en masse erfaringer, og hvis vi sammen kan inspirere hinanden til at reducere vores enorme forbrug af plastik, så tror jeg på, at vi kan gøre en forskel for miljøet, fortæller Maria, mens Cille nikker og fortsætter.

Cille Fjord har næsten 25.000 følgere på Instagram, hvor hun beskriver sin travle hverdag som mor, jura-studerende, modeinteresseret og medejer af en café. Pr-foto

- Det er jo vildt, at vi hver især smider over 27 kg. engangsemballage ud hvert eneste år. Plastik forsvinder jo ikke bare. Det består for altid, og vi kan jo se, at meget af det ender i naturen. Det kan vi gøre bedre, siger hun.

Annonce

Fem gode råd

Med hjælp fra mere end 230.000 trofaste følgere på Instagram, vejledning fra den danske organisation Plastic Change og støttet af bærmærket Driscoll's er Maria og Cille samt deres fire kolleger kommet frem til fem simple råd.

1: Giv plastik nyt liv. Vælg genbrugsløsninger, hvis de findes. Brug gamle bøtter til opbevaring af nåle, nips eller urtepotter.

2: Minimer engangsplastik. Når du handler, så vælg produkter og emballager, der er lavet af andet end plastik, og som kan sorteres. Vælg fx papir eller papløsninger samt emballager med så lidt plast som muligt.

3: Tag plastikfri alternativer med på farten. Drop plastikposer, engangskopper og engangsbestikket, eller vælg noget lavet af biofibre eller bambus.

4: Ryd op i dine plastikvaner. Erstat løbende plastik med bæredygtige alternativer. Næste gang du fx. skal købe en tandbørste eller hårbørste, så se om ikke du kan få en i træ eller et andet bæredygtigt materiale.

5: Stil krav om nye og bæredygtige løsninger. Vi danskere tror på, at virksomheder og handlen bedst kan hjælpe os med skabe bæredygtige ændringer i plastikforbruget.

Annonce

Ekstra motivation

Efter at være blevet en del af deBÆRdygtige, er både Maria og Cille blevet ekstra motiveret til at gøre en forskel. De understreger, at de ikke ønsker at spille hellige, men de håber, at de gode råd kan være med til at inspirere andre:

- Under et oplæg fra Plastic Change lærte jeg bl.a. om affaldspyramiden og om forskellen på genbrug og genanvendeliglighed. Genbrug handler om, at vi skal væk fra vores ”brug-og-smid-væk”-kultur og holde vores ting i live så længe som muligt. Så går der længere tid, inden de ender som affald. Og når vores ting er så udtjente, at de ikke kan bruges mere, er det vigtigt, at vi sorterer vores affald, så mest muligt kan genanvendes i nye produkter. I fremtiden vil jeg prøve at handle og sortere mit affald i højere grad efter affaldspyramiden, fortæller Maria.

Også Cille er opsat på at gøre en forskel – og kommer med en opfordring om at stå sammen i kampen mod den enorme mænge plastik, vi smider ud hver eneste dag.

- Jeg er meget stolt af at være med i dette initiativ, så jeg kan bruge min platform til at dele nogle vigtige budskaber. Jeg synes, at det er vigtigt at sætte fokus på problemerne med plastikaffald. Vi har brug for at reducere vores plastikforbrug, og det må vi gøre sammen. Ingen kan alt. Men alle kan noget, siger Cille.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

50 år med blå strømper

Annonce