Annonce
Ugeavisen Odense

Optur: Køkkenbutik i Odense jagter medarbejdere ovenpå coronaboost

- Øzgyn Canpolat og HTH, er på jagt efter flere dygtige medarbejdere, der kan hjælpe os med at følge med den høje efterspørgsel, coronapandemien har medbragt. Foto: Hasse Frimodt
Covid-19 pandemien har indtil nu begunstiget køkkenbranchen, og det har givet væksten et boost hos køkkenproducenten HTH. Det får nu HTH på Tagtækkervej 4 B, i Odense til at sætte jagten ind på medarbejdere til butikken.
Annonce

En kombination af regeringens hjælpepakker, mere hjemmearbejde og begrænsede muligheder for rejser og andre aktiviteter har øget danskernes iver efter at give hjemmet – og ikke mindst køkkenet – et løft. Det har sat skub i køkkenbranchen i så høj grad, at HTH i Odense nu leder med lys og lygte efter kvalificerede medarbejdere til butikken.

Øzgyn Canpolat, her fotograferet i Unoform afdelingen på Tagtækkervej i Odense. Foto: Hasse Frimodt

–– Vi er på jagt efter flere dygtige medarbejdere, der kan hjælpe os med at følge med den høje efterspørgsel, coronapandemien har medbragt. Vi døjede kortvarigt med et dyk i salget i foråret, men kort tid derefter har efterspørgslen lagt sig på et rekordhøjt niveau, siger Øzgyn Canpolat, der er Filialchef hos HTH i Odense.

Kamp om de dygtigste medarbejdere

I 2020 blev der ansat over 150 nye medarbejdere i HTH-butikkerne i Danmark for at følge med den øgede efterspørgsel, og nu indleder køkkenbrandet 2021 med at efterlyse mere end 50 nye medarbejdere i Danmark.

- Det er en positiv udfordring, men den gode stime kan og skal fortsætte. Vi har behov for at tiltrække de mest talentfulde medarbejdere, og det er en udfordrende opgave, som vi skal kæmpe for at løse. Men vi har branchens nok allerbedste uddannelsesforløb både for trainees og køkkeneksperter, så vi tror på egne evner og at vi står en tand bedre end konkurrenterne, siger Jesper Olsen, erhvervschef og uddyber:

– Som en af de største aktører kan vi tilbyde vores nye medarbejdere en helt anden individuel udvikling i HTH-regi. Ofte ser vi, at vores køkkeneksperter starter i Danmark og dernæst fortsætter karrieren på et af vores eksportmarkeder.

Øzgyn, Jesper resten af HTH teamet på Tagtækkervej 4 B, forudser at de går en travl tid i møde.

Øzgyn Canpolat, er Filialchef hos HTH i Odense. Foto: Hasse Frimodt


Vi er på jagt efter flere dygtige medarbejdere, der kan hjælpe os med at følge med den høje efterspørgsel, coronapandemien har medbragt

Øzgyn Canpolat


- Vi forventer travlhed frem mod Påske, da vi allerede nu kan mærke at mange af vores kunder skal bruge påskedagene på at renovere og planlægge nyt køkken i deres hjem. Folk har fået øjenene mere op for at investere i deres hus og hjem i denne corona tid, Og det får dem til at tænke på at gøre noget godt for deres hjem, hvilket vi nyder godt af som køkken virksomhed.

Vi mærker travlhed på vores tre forskellige brands, HTH Forum, HTH Go og Unoform, siger Øzgyn.

HTH har produceret kvalitetskøkkener med omtanke for både mennesker og miljø i mere end 50 år. Med showrooms over hele landet har køkkenfirmaet fokus på dansk design og kvalitet..

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

Politiet tilkaldte assistance fra Jylland og Sjælland til coronademonstration: - På et tidspunkt er der rigtig dårlig stemning

Annonce