Annonce
Ugeavisen Odense

Padel succesen har også ramt Odense

Kim Poulsen, medejer af Padelboxen på Tolderlundsvej 92. Foto: Hasse Frimodt
Padel er verdens hurtigst voksende sportsgren, og i Padelboxen på Tolderlundsvej mærker man tydeligt, hvor populært det er blevet, at spille padel.
Annonce

Padel oplever for tiden i Danmark en enorm vækst. I 2018 var der i Danmark 20 padelbaner, hvor den ene af dem ligger på Byens Ø i Odense. I maj 2019 byggede Eventyr Golf en overdækket bane. Så nu var der to i Odense, indtil Padelboxen blev indviet på Tolderlundsvej 92 i september 2019 med fire indendørs baner. Og så var der pludselig hele 32 padelbaner i Danmark og seks i Odense. I 2020 er man nu oppe på knap 100 baner i Danmark. Der går rygter om, at der er flere baner på vej i Odense samt mange andre steder i landet, så når vi går ud af 2020, forventer Kim Poulsen, medejer af padelboxen, at der i Danmark vil ligge omkring 200 padelbaner.

- Vi arbejder selv på at kunne præsentere flere baner i Odense. For der er virkelig kommet gang i padel, som for tiden er verdens hurtigst voksende sportsgren, siger Kim Poulsen.

I Spanien er padel den næststørste sportsgren med 5.000.000 spillere, og i Sverige er man lige et skridt foran Danmark. I 2018 var der 395 padelbaner i Sverige. Nu ligger der 895 baner.

Padel

PADELTENNIS

Er en kombination mellem tennis og squash. Man spiller fire spillere, på en lukket bane med glasbander.
Padel er opfundet i Mexico og er den anden største sportsgren i Spanien efter fodbold.
Der spilles på en bane på 10 x 20 meter med net i midten og bag- og sidevægge. Der spilles double og efter pointsystemet i tennis. Bolden er som i tennis, bare med lidt mindre tryk. Ketsjeren er et hårdt bat med lufthuller i.

Baner i Odense:

Odense Eventyr Golf, Falen 227

Odense Padel Klub, Finlandkaj 14

Padelboxen, Odense, Tolderlundsvej 92

Annonce

Padel interessen er stigende i Odense

Folkene bag Padelboxen glæder sig over den store interesse odenseanerne har vist for padelspillet. Siden åbningen har man haft tæt på 5000 mennesker inde og spille padel. Og interessen er stigende, hvilket også er en af grundene til, at ejerne bag Padelboxen er begyndt at kigge på et nyt sted at placere endnu en Padelboxen i Odense.

- Det her er absolut ikke noget, vi gør for pengenes skyld. Vi er alle dedikerede til denne sportsgren, og ønsker at være med til at udvikle den herhjemme i Danmark. Derfor har vi også sat en masse tiltag i gang, for at gøre det sjovere for dem der spiller padel. Vi arrangerer girlspadel - padel kun for piger, drop-in padel, familiepadel, hvor man som familie leger og hygger med andre familier, padelbasic, som er for begynder/øvet, padelpro, som er for de meget øvede og intropadel for nybegynderne, siger Kim Poulsen

Ligelede startede Padelboxen fra årsskiftet en liga turnering med hele 42 hold, som var fordelt ud over syv ligaer. Ligaerne kører over to måneder, og der kæmpes om op og nedrykning samt præmier til vinderne af hver Liga. Og i weekenden den 21.- 22. marts afholdes der Ketshop Open 2020. Her forventes det, at nogle af landets bedste padelspillere kommer og kæmper om mesterskabet, hvor der er pengepræmier til de bedste i Mesterrækken. Der dystes samme weekend i A, B og C rækken.

- Vi er også i god dialog med DGI, Dansk Tennis Forbund og Dansk Padel Forbund, hvor vi sammen forsøger at finde på nye tiltag, som kan gøre det endnu sjovere at være padelspiller. Vi har også sendt invitationer ud til de odenseanske skoler omkring et skoleprojekt for 7. klasser i Odense kommune. Vi afvikler en skoleturnering, hvor vi håber, at de odenseanske skoler har lyst og mulighed for at deltage i dette projekt efter sommerferien 2020, da vi mener, at dette passer perfekt i skolereformen og tilbyder et anderledes, sjovt og lærerigt forløb i net-/vægspil kategorien, siger Kim Poulsen. Aktiviteten indeholder: - Introduktion til spillet. - Forskellige spil og lege på banerne. - Turnering. - Konkurrencer, som giver adgang til deltagelse i stor skoleevent iblandt de fire bedste skoler, der har deltaget. - Det er de 10 bedste resultater i hver disciplin, der tæller til klassens resultat.

Annonce

Der vil de kommende år komme endnu mere fokus på padel

Så der er godt gang i padelsporten også i Odense, og det er ifølge Kim Poulsen den spæde start, vi har gang i.

- Padelsporten vil over de næste år vokse og vokse, og der vil blive mere fokus på sportsgrenen, siger Kim Poulsen Han har nok ret, for Nordic Entertainment Group har sikret sig de nordiske rettigheder til at vise World Padel Tour (WPT) fra 2020 til 2023. NENT Group viser dermed alle WPT events live på Viaplay Sport og vil desuden være med til at udvikle og vise ’Viaplay Padel Open’ – en åben turnering for amatører inden for padel i hele Norden.

Padelboxen mærker padelfeberen ramme Danmark. Pressefoto
Padelboxen oplever at flere og flere booker tid på en af boxens fire baner. Pressefoto
I weekenden den 21.- og 22. marts afholdes der Ketshop Open i Padelboxen. Turneringen får blandt andet besøg af de danske mestre i padel. Pressefoto
Padel kan spilles af alle, uanset alder og køn. Pressefoto
Padelbane. Pressefoto
Annonce
Annonce
Ugeavisen Odense

5+1 til weekenden

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

Café Kosmos

Ugeavisen Odense

Lux Light klar til fremtiden

Annonce