Annonce
Ugeavisen Odense

Park og Vej lovede at flytte skilt - nu skal det ingen steder: - Hold nu kæft, så var det bedre at fjerne det

Bydelsskiltet på Rismarksvej placeret imellem Saxovej (længere fremme på billedet) og Rugårdsvej. Det skulle ifølge en genvurdering flyttes, men den beslutning er nu lagt i graven. Foto: Kristian Isaksen
Et bydelsskilt ved Saxovej vækkede i efteråret debat og følelser til live. For flere borgere i Højstrup forstod intet af, at skiltet tilkendegav indgangen til Bolbro. Det kunne Park og Vej godt forstå og lovede at flytte det. Den beslutning er dog siden blevet omstødt.

Højstrup/Tarup: Et blåt skilt med hvide bogstaver dannende ordet "Bolbro", har de seneste måneder påkaldt sig ualmindeligt megen opmærksomhed.

Flere borgere har undret sig over placeringen ved Saxovej, der indikerer en overgang fra Tarup til Bolbro.

Og det er helt forkert, hvis man spørger Lilian Bjerg Pedersen.

Annonce

- Jeg har boet i Højstrup i mere end 40 år, men nu bor jeg pludselig i Bolbro. Hvor er Højstrup blevet af, spurgte hun avisen tilbage i oktober.

Ordet pludselig viste sig dog at være en stramning af ordbogens definition. Skiltet har stået der i mindst 12 år, som man kunne se på billeder i Google Maps, men blev fjernet midlertidigt i forbindelse med letbanearbejdet.

Først da det blev genplaceret, bemærkede hun og flere andre borgere "fejlen".

At det har stået her i alle de år, gjorde ikke forundringen mindre, og Lilian Bjerg Pedersen fik da også medhold i sin anke fra officielt hold - for en stund.

Forklaringen

Jacob Juhl Harberg, kontorchef for Vejmyndighed og Parkering i Odense Kommune, kastede sig over den kuriøse sag og meddelte, at forvaltningen hurtigst muligt ville flytte skiltet 900 meter imod syd, så det ville angive den rigtige indgang til Bolbro.

Nu er halvanden måned passeret, siden den beslutning blev truffet - men skiltet har ikke rykket sig en millimeter.

- Vi var lige hurtige nok på aftrækkeren. Det var en fejlmelding. Vi er efterfølgende kommet frem til, at skiltet hele tiden har stået rigtigt. Det indikerer jo faktisk indgangen til Bolbro, fortæller kontorchefen om revurderingen.

Det er Bolbro Sogn, men det er ikke Bolbro. Det er Højstrup. Det skilt er helt malplaceret - hold nu kæft, mand. Så var det bedre bare at fjerne det. Det generer mig, at vi er ude af billedet. Vi har en station og en skole med vores navn. Men vi kan ikke få et skilt.

Lilian Bjerg Pedersen

- Ja, det er korrekt, at grænsen til Bolbro Sogn går ved Saxovej, men denne type blå skilt står også ved indgangen til eksempelvis Villestofte, Snestrup og Tarup. Det er ikke sogne. Det er bydele. Ligesom, at bydelen Bolbro begynder ved Bystævnevej. Vil det ikke være en mere rigtig placering i den kontekst?

- Jeg må faktisk være dig svar skyldigt. Vi har undersøgt det, og de blå skilte skelner tilsyneladende ikke imellem sogne og bydelsgrænser. Sidste gang, der blev kigget på skilte og stednavne, ligger 30-40 år tilbage og det er ikke registreret nogen steder, hvorfor nogle områder får et skilt og andre ikke gør. Vi har eksempler på, at de her blå skilte angiver å-navne. Men der er ikke alle steder. Vi ved ikke, hvorfor det er sådan.

Jacob Juhl Harberg afviser for nuværende, at der kan igangsættes et arbejde for at opdatere skilte og placere nye ved områder, der ligesom Højstrup ikke har et.

Opgaven er mere omfattende og ressourcekrævende end som så, lyder det fra forvaltningen.

Lilian Bjerg Pedersen mener dog stadig, at skiltet indikerer noget forkert.

- Det er Bolbro Sogn, men det er ikke Bolbro. Det er Højstrup. Det skilt er helt malplaceret - hold nu kæft, mand. Så var det bedre bare at fjerne det. Det generer mig, at vi er ude af billedet. Vi har en station og en skole med vores navn. Men vi kan ikke få et skilt.

Ifølge adresseregistret begynder Højstrup ved Saxovej og slutter 900 meter imod syd ved Bystævnevej.

Annonce
Dalum Hjallese Avis

De tre mænd her elsker deres "ekstra" hus: - Der er ingen, der tjener penge på det. De penge, vi får ind, bliver brugt

Annonce
Ugeavisen Odense

- Du skal holde dig væk: Jens bøvler med muldvarpe, men kommunen forbyder ham at tage affære

Annonce
Ugeavisen Odense

Børn i fokus: Castingbureau søger 3-12-årige til model- og filmarbejde

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nordvest

Den yngste var 0, den ældste var 82: Fem generationer deltog i barnedåb

Ugeavisen Odense

EM-helt privat: Mathias Gidsels kæreste var utilfreds

Ugeavisen Odense

Når julelysene slukkes, tændes farverne i Brandts Klædefabrik: - Vi vil skabe en levende by i mørket

Ugeavisen Odense

Odense Zoo tænder igen for lysene: Sender gæsterne på en tur dybt under havets overflade

Skibhus Avisen

Claus har droppet webshoppen: - Jeg plejer med et glimt i øjet at sige, at der er to ting, man ikke skal finde på nettet: Det er sit instrument og sin livsledsager

Dalum Hjallese Avis

Erhvervsdrivende har valgt: Bellinge har fået en borgmester

Ugeavisen Odense

Skisæsonen skydes i gang: Danmarks største skioutlet kommer til Odense

Ugeavisen Odense

Landsbyånden var ikke nok: Borgerne gav tusindvis af kroner til den lokale købmand - hurtigt var pengene væk

Ugeavisen Odense

Sune lider samme skæbne som sine fem forgængere: Købmandsbutik går konkurs igen, igen

Ugeavisen Odense

Podcast: Idyllisk café genåbner, kendt bager-kæde udvider, lyslevende klædefabrik og to unikke butikker, du bør kende

Ugeavisen Odense

Podcast: Idyllisk café genåbner, kendt bager-kæde udvider, lyslevende klædefabrik og to unikke butikker, du bør kende

Skibhus Avisen

Skiftede den hvide kittel ud med det hvide lærred: Den 26-årige sygeplejerske Mathilde springer ud som kunstner efter at have malet med psykiatriske patienter

Annonce