Annonce
Ugeavisen Odense

Pas på P-vagten: Ny parkeringszone for beboere tæt på centrum

Kortet viser det nye parkeringslicensområde i kvarteret omkring Christiansgade. Grafik: Odense Kommune
Der kommer ny parkeringszone i Christiansgade-kvarteret, hvor beboere med en licens kan parkere på offentlige veje. Det skal du være opmærksom på, hvis du plejer at parkere i området.
Annonce

Odense: Fra den 27. maj 2020 er der indført en ny parkeringszone med beboerparkering i gaderne omkring Christiansgade. Det skal du være opmærksom på, hvis du plejer at stille bilen i området i længere tid ad gangen. Vejene, der er omfattet af parkeringslicensordningen, er markeret med gult på kortet. Der er tidsbegrænset parkering, hvis du parkerer i området uden en licens.

Licensen gælder på udvalgte veje, og det er stadig muligt at parkere på vejen, selvom du ikke bor der. Du kan parkere en time i licensområdet på hverdage mellem kl. 9 og 20 og om lørdagen mellem kl. 9 og 16. På de øvrige tidspunkter kan du parkere uden tidsbegrænsning i licensområdet. Tjek dog altid skiltningen, dér hvor du parkerer, for at følge de gældende regler og vilkår. Ved licensområder skiltes der typisk med zonetavler ved indgangene til områderne.

Du kan også stadig parkere på de veje, der ikke er omfattet af licensordningen. Her skal du blot holde øje med skiltningen og parkere efter gældende regler.

P-plads får betalingsautomater

På Christiansgade ligger en kommunal p-plads, som indtil videre har været gratis at holde på. Fra den 27. maj skal du betale 3 kr. i timen for at holde på p-pladserne på hverdage og lørdage mellem kl. 8-20. Parkeringspladserne er meget attraktive, og ofte holder pendlere her for at gå på arbejde i midtbyen. For at frigøre pladserne til andre bilister, gæster til beboere i kvarteret og bilister med korte ærinder indføres der altså betaling på pladserne. Søndag kan man dog holde uden at betale.

Licensområder i Odense Rundt

I flere bynære områder bliver det stadig vanskeligere for beboerne at parkere i nærheden af deres hjem. Derfor besluttede By- og Kulturudvalget i 2017, at de bynære beboelsesområder rundt om centrum skal gøres til parkeringslicensområder. Turen er nu kommet til Christiansgade-kvarteret.

Odense Rundt bliver opdateret med det nye licensområde, så du kan se, hvilke veje der er omfattet af den nye ordning. Du kan også se byens øvrige licensområder i app’en.

Find vej til parkering i Odense

Måske har du brug for et overblik over parkeringspladser i Odense? Det overblik kan du faktisk få i app’en Odense Rundt. Du kan finde vej til både kommunale parkeringspladser såvel som private betalingspladser i byen.

Odense Rundt

Vidste du, at der findes flere anlæg i Odense, hvor du kan parkere bilen og cykle resten af vejen? Find vej til Park and Bike i Odense Rundt.

På odense.dk/parkering kan du finde informationer om licensområder, parkering i Odense og en mini-guide til at parkere sikkert og korrekt.

Du kan købe månedskort til de kommunale parkeringspladser i Borgerservice

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

Nøøøj, det’ for børn!

Annonce