Annonce
Ugeavisen Odense

Pensionister på pedalerne: Odenses seniorer har trampet 5.943 km

Pitstop på Stige Ø for en flok af cykelglade seniorer, der var med på en af de mange guidede cykelture under juni måneds gavmilde solskinshimmel. Foto: Odense Kommune
Man bliver aldrig for gammel til at cykle. Det har Odenses seniorer i dén grad bevist med det flotte fremmøde til juni måneds guidede cykelture i kampagnen Cykelglade Seniorer.
Annonce

Måske har du set en af de mange grupper af smilende cyklister på tur under den strålende junisol? Chancen har i hvert fald været der, for juni måned har budt på ekstra mange glade senior-cyklister på Odenses veje og cykelstier. Der har været fra 3 til 33 deltagere på hver af de 25 guidede ture, som har varieret fra 3 til 60 km. Det giver i omegnen af 6000 tilbagelagte km alt i alt.

Tak til alle de frivillige guider, der har kørt forrest og vist vejen på turene!

Nu handler det naturligvis hverken om at køre længst eller hurtigst i kampagnen Cykelglade Seniorer – men om glæden ved at cykle og om at opleve nye sider af sin by sammen og samtidig få frisk luft og motion ind i hverdagen. Og det har mange seniorer heldigvis benyttet sig af. Drømmen er, at det også fører til, at flere tager cyklen lidt oftere i det daglige.

Tæl cykeldage og vind gavekort

Alle, der har deltaget på en eller flere af de guidede cykelture, er blevet opfordret til at tælle cykeldage i juni og være med i lodtrækningen om gavekort til Cityforeningen. Det samme gælder alle de, der har deltaget i kampagnen ved at cykle selv eller sammen med andre på deres helt egne ture. Alle cykelture tæller – også hvis du bare har taget cyklen i ny og næ ned at handle eller for at besøge familien. Skemaet, der skal sættes kryds i for hver cykeldag i juni 2020, kan hentes på www.cyklisternesby.dk/cykelgladeseniorer – du kan stadig nå at være med!

Sådan deltager du

1. Print skemaet og sæt et kryds ved hver dag, du har været oppe på cyklen i juni 2020. En kort cykeltur tæller også med. Så altså: et kryds for hver dag, du har cyklet, uanset hvor langt eller hvor kort du har kørt.

2. Aflever skemaet den 1. juli mellem kl. 12 og kl. 15 på parkeringspladsen ved Odense Slot, Nørregade 36. Cyklisternes By står klar med forfriskninger, mens cykelsmeden sørger for, at din cykelkæde bliver smurt og dækkene pumpet.

3. Har du ikke mulighed for at møde op den 1. juli, kan du i stedet sende dit udfyldte skema til: cyklisternesby@odense.dk – tag blot et billede af skemaet og send det i en mail.

Af Tanja Bruntse Ahler, Odense Kommune

Kampagnen Cykelglade Seniorer

Kampagnen Cykelglade Seniorer har kørt hele juni 2020

Der har været 25 guidede cykelture på programmet

Kampagnen afsluttes den 1. juli kl. 12-15 på p-pladsen ved Odense Slot med forfriskninger til både deltagerne og deres cykler

Alle deltagere, der afleverer et udfyldt skema med cykeldage i juni 2020, deltager i lodtrækningen om gavekort til Cityforeningen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce