Annonce
Ugeavisen Odense

Pigeformand har mangedoblet medlemstallet: Trine er uundværlig - og det blev hædret på fornem vis

Trine Roesdahl modtager checken og dermed også beviset på sin store, frivillige indsats i Dalum IF. Foto: Jan Hoffmann
Pigeformanden i Dalum IF er netop blevet hædret af DBU som en af de uundværlige ildsjæle
Annonce

Dalum: Fodboldklubber er dybt afhængige af frivillige, der hver dag skaber det Fodbolddanmark, vi alle kender. Derfor fortjener de mange ildsjæle rundt i landet at blive hyldet for alt deres arbejde.

I de sidste måneder har alle landets klubber haft mulighed for at indstille frivillige til at modtage en særlig pris, så de kan blive hyldet for deres vigtige arbejde. I Dalum IF er der mange frivillige, der alle yder en kæmpe indsats. Blandt årets nominerede var Pigeformand, pioner, ildsjæl og træner Trine Roesdahl.


Trine har ydet en helt fantastisk indsats for at opbygge en pigeafdeling, der på få år er vokset fra 5 piger og nu favner over 200 piger. I dag har pigerne helt samme vilkår som drengene. Yderligere skal det tilføjes, at kærligheden til den enkelte spiller er den samme, uanset om det handler om begynderen eller elitespilleren.

Fra indstillingen


Trine blev indstillet med følgende ord:

”Trine har ydet en helt fantastisk indsats for at opbygge en pigeafdeling, der på få år er vokset fra 5 piger og nu favner over 200 piger. I dag har pigerne helt samme vilkår som drengene. Yderligere skal det tilføjes, at kærligheden til den enkelte spiller er den samme, uanset om det handler om begynderen eller elitespilleren.

Samtidig har Trine via sin baggrund som praktiserende læge gjort en massiv indsats for at sikre behandlingsmuligheder i klubben i samarbejde med klubbens øvrige ledelse.”

DBU mener, at denne indsats skal hyldes og derfor modtog hun forleden et opkald fra det danske landshold, som kunne fortælle Trine, at hun er blevet kåret som en af de uundværlige frivillige.

Annonce

Skulderklap

Med kåringen følger en hyldest i Parken, når det atter bliver muligt, samt en større kontant belønning fra Arbejdernes Landsbank, der kan benyttes til indkøb af eksempelvis bolde, sportstøj eller noget tredje.

Som banken skriver i en pressemeddelelse:

“Som sponsor for herre- og kvindelandsholdet ønsker Arbejdernes Landsbank i samarbejde med DBU, at hylde de 126.000 frivillige rundt om i landets fodboldklubber, som i regn, blæst, hverdag og weekend investerer tusindvis af timer i, at vi alle sammen har et sted at spille fodbold. De frivilliges indsats for fællesskabet gør, at vi alle kan dyrke sporten hele livet, også selvom ambitionerne eller evnerne ikke rækker til landsholdet – og det fortjener et kæmpe skulderklap.”

Checken lyder på 15.000 kroner.

Fra avisen skal der lyde et stort bifald til en kvinde, der øjensynligt har fortjent den flotte hyldest.

Tillykke, Trine!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

Corona ville kvæle forretningen: Søren opfandt nye indtægtskilder i nødens stund

Ugeavisen Odense

Hal-cafeterier lider efter genåbning: Raymond har mistet 90 procent af sin omsætning

Annonce