Annonce
Ugeavisen Odense

Politiet gør status efter demonstration: -En god dialog

Demonstrationen forløb ifølge politiet fredeligt. En enkelt blev dog anholdt i Odense Banegårdscenter. Foto: Charlotte Pedersen

Odense: En anmeldt demonstration mod regeringens corona-restriktioner resulterede i en enkelt anholdelse. Det fremgår af en pressemeddelelse udsendt sent lørdag, hvor Fyns Politi gør status.

Demonstrationen tog sin begyndelse på Flakhaven klokken 16, men først klokken 20 begyndte den aktive bevægelse med en længere gåtur gennem gaderne i Odense.

Under hele turen blev demonstrationen fulgt tæt af betjente fra Fyns Politi, og ifølge politiet selv forløb det uden problemer.

Først i forbindelse med, at en udbrydergruppe forlod den egentlige demonstration ved Odense Banegårdscenter, opstod der problemer.

Annonce

Sigtet og løsladt

Inde i selve centret begyndte en person at opføre sig på en sådan måde, at politiet måtte anholde vedkommende. Der blev råbt "pansersvin" i forskellige varianter efter politiet nogle gange.

Den sigtede blev løsladt efter endt afhøring. Demonstrationen blev erklæret for slut klokken 22.15 lørdag. Rundt regnet 150 personer var mødt op.

- Vi har både før og under demonstrationen haft en god dialog med arrangøren af demonstrationen, som gav udtryk for et ønske om, at aftenen forløb fredeligt. Vi kan med tilfredshed konstatere, at det faktisk først var efter en mindre gruppe havde forladt demonstrationen, at det desværre blev nødvendigt med en enkelt anholdelse, siger vicepolitiinspektør Richardt Jakobsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce