Annonce
Ugeavisen Odense

Politiet måtte rykke ud til corona-testcenter i Odense

Fyns Politi måtte rykke ud til et testcenter i weekenden, da en mand optrådte højtrøstet og truende. genrefoto: Michael Bager

Højstrup: En patrulje fra Fyns Politi måtte i weekenden rykke ud til et corona-testcenter i en tidligere folkeskole på Rismarksvej, da en mand blev temmelig ophidset. Manden var ankommet til testcentret med sin steddater, der skulle podes for coronasmitte.

Da manden og pigen ville forlade stedet, blev han bedt om at gå ud af den rette udgang. Men det ville han tilsyneladende ikke. I hvert fald opstod der uro, og manden begyndte at diskutere med en anden på testcentret på arabisk, og da et vidne, en ansat på stedet, ville lægge sig imellem og lægge en dæmper på den vrede mand, endte det både i tumult og trusler.

Stedfaren blev kort efter anholdt af politiet og sigtet for trusler om vold mod nogen i offentlig tjeneste. Ifølge politiets døgnrapport fra weekenden fandt episoden sted lørdag klokken 15.10./oms

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce