Annonce
Ugeavisen Odense

Politiet opretter corona-hotspots: Her skal du være ekstra opmærksom i påsken

Munke Mose er et af de steder, der er endt på politiets corona-hotspot-liste. Arkivfoto: Birgitte Carol Heiberg

Vi kender dem efterhånden. Sidste år blev vi præsenteret for de såkaldte corona-hotspots – områder, som politiet har ekstra opmærksomhed på, og hvor du helst skal undgå at opholde dig eller kun opholde dig, hvis der ikke i forvejen er mange mennesker.

Påsken står nu for døren, og for mange odenseanere er helligdagene lige med sociale arrangementer og kaffe i solen. Det har fået Fyns Politi til at oprette tre hotspots på Fyn – de to af dem i Odense.

- I stedet for at vente til problemerne opstår, har vi med vores erfaring i baglommen besluttet at oprette i alt tre hotspot i henholdsvis Odense og Svendborg. Placeringerne er udvalgt efter, at vi ved, at det er områder, hvor folk ynder at forsamle sig, når vejret er godt. Det er også baggrunden for, at vi netop indfører de tre hotspot lige op til påsken, lyder det fra politiinspektør Christian Rasmussen i pressemeddelelse.

I Odense er der allerede oprettet et hotspot på Gråbrødre Plads. Dette fastholdes og på listen kommer yderligere to:

Munke Mose og Eventyrhaven.

De nye hotspots gælder fra tirsdag 30. marts.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce