Annonce
Ugeavisen Odense

PostNord åbner nyt pop‐up udleveringssted på Skibhusvej

PostNord's pop-up udleveringssted vil være at finde bag den store, røde bygning på adressen Skibhusvej 52 fra og med fredag 26. februar. Foto Kurt Rasmussen
Annonce

Skibhusvej: Når PostNord 26. februar slår dørene op til et nyt pop-up udleveringssted, foregår det på bagsiden af den store røde bygning på Skibhusvej 52.

Det skal skabe ekstra plads til de mange pakker, som beboerne i Skibhuskvarteret bestiller online, og som de siden efteråret, hvor pakkemængderne steg voldsomt, ellers har oplevet at skulle hente i Hjallese eller i Odense centrum.

- Vi ved, at vores kunder foretrækker at hente deres pakker, hvor det er nemt og bekvemt, og hverken Kvickly på Skibhusvej eller pakkeboksene i området har kunnet rumme så mange pakker, som der har været siden efteråret. Udbetalte feriepenge og Corona restriktioner har sammen med Black Friday og jul sendt pakkemængderne på himmelflugt, og det ser ikke ud til at aftage foreløbig. Derfor åbner vi nu et PostNord-udleveringssted, så beboerne kan hente alle deres pakker i kvarteret, siger Anette Hansen, der er distriktschef i PostNord.

Kunderne kan hente pakker samt sende pakker og breve, som de har frankeret hjemmefra. Det er også muligt at få printet sin kvittering samt sin pakkelabel, hvis man køber den online i PostNords app eller på PostNords hjemmeside.

Alt, man skal gøre, er, at vise den QR-kode, man får sendt, når man har købt sin pakkelabel. Så scanner personalet koden og printer en label, der klæbes på pakken.

Lokalerne lejer PostNord af Ejendomsselskabet Olav de Linde, mens personalet er PostNords eget.

Åbningstiderne er i tråd med Skibhus-kvarterets øvrige detailhandel mandag-fredag kl. 10.00-17.30 og lørdag-søndag kl. 10.00-13.00.

/Kuras

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

Politiet tilkaldte assistance fra Jylland og Sjælland til coronademonstration: - På et tidspunkt er der rigtig dårlig stemning

Annonce