Annonce
Ugeavisen Odense

Rekordmange anmeldelser: Høj musik i sommernatten

I år kan folk ikke feste på Tinderbox, men musik i sommernatten er der alligevel. Anmeldelserne om musik til gene for naboerne er mere end fordoblet sammenlignet med samme weekend sidste år, forlyder det fra vagtchefen ved Fyns Politi. PR-foto
Antallet af anmeldelser om høj musik til gene for naboer er eksploderet i denne varme weekend, hvor værtshusene lukker ved midnat på grund af corona.
Annonce

Fyn: Hvis alt havde været ved det gamle, ville tusindvis af festglade fynboer have rocket og danset sig igennem den varme sommernat på musikfestivallen Tinderbox i Tusindårsskoven denne weekend.

Sådan gik det som bekendt ikke, og måske derfor har politiet haft særligt travlt med at tage sig af anmeldelser af høj musik til gene for naboer og andre rundt omkring på Fyn.

Der har været rekordmange anmeldelser i de seneste varme døgn, forlyder det fra vagtchef ved Fyns Politi Peter Vestergaard, der har lavet lidt statistik over anmeldelserne.

I denne weekend har der været i alt 79 anmeldelser - talt op søndag morgen.  I samme weekend sidste år var tallet 29.

- Det bliver jo gætværk, men det er måske en kombination af varmen - man er nødt til at have sine vinduer åbne - og af, at værtshusene skal lukke ved midnat på grund af corona-reglerne, siger Peter Vestergaard.

Politiet har ikke været ude ved alle 79 støjende situationer. Nogle gange har de opfordret anmelderne til selv at tage kontakt til de støjende naboer, andre gange har de haft telefonisk kontakt og enkelte gange er en patrulje sendt ud.

- Det foregår som regel stille og roligt, og folk skruer stort set altid ned, når vi beder om det, siger vagtchefen.

I yderste konsekvens kan politiet give bøder og konfiskere musikanlæg, hvis man ikke stopper med at spille for høj musik, men det har Peter Vestergaard dog endnu aldrig oplevet, siger han.


Det bliver jo gætværk, men det er måske en kombination af varmen - man er nødt til at have sine vinduer åbne - og af, at værtshusene skal lukke ved midnat på grund af corona-reglerne.

Peter Vestergaard, vagtchef Fyns Politi
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce