Annonce
Ugeavisen Odense

René har solgt sit livsværk: Mærkelige sammentræf banede vej for slagtersalg

René Langholm tager ikke kun afsked med Skibhusslagteren. I januar solgte han og fruen lejligheden ovenover slagteren og flyttede til Aarup. Dermed er det også et farvel til Skibhuskvarteret. Foto: Kristian Isaksen
René Langholm troede egentlig, han ville takke nej, men grundige overvejelser om fremtiden skubbede slagteren imod den beslutning, som bevirker, at han 28. april tager afsked med Skibhusslagteren.

Mig og mit livsværk: René Langholm sætter sig ned og folder sine hænder.

De selvsamme hænder, der i 15 år har haft tonsvis af kød imellem fingrene på Skibhusvej 92. Der har lavet pølser, leverpostej og ført kniven igennem utallige udskæringer.

Hans ansigt har lagt sig i folder, der indikerer en lidt mere alvorlig snak, end den man kunne have med ham om medalje-pølser og kritikerroste flæskesvær.

Annonce

For blot et par måneder siden ville han måske have gættet på, at han skulle være her resten af sit arbejdende liv.

Men realiteten er i dag en anden - eventyret som skibhusslagter slutter lige om lidt.

- Jeg har fået et bud, jeg ikke kunne afslå, siger han.

En identitet

Den 28. april har han sidste arbejdsdag i sin egen forretning og selvom han er afklaret med, at beslutningen er truffet og han snart har lukket et skelsættende kapitel i sit liv, bliver han stadig påvirket af den snarlige omvæltning, når han italesætter den.


Jeg kan mærke på reaktionerne, at der da er nogen, der synes, jeg har gjort det godt og så overlader jeg stedet til nogle gode folk, der kører stedet videre som slagter i det gamle navn. På den måde lever omdømmet videre. Det er rart at tænke på.

René Langholm


- Det er helt surrealistisk at sætte ord på. Jeg sagde jo ikke bare ja med det samme. Jeg overvejede meget nøje, hvad jeg gerne ville, og troede egentlig jeg ville sige nej. Skibhusslagteren er ikke bare en forretning. Det er mig. Det er blevet min identitet. Langt størstedelen af alle kunderne ved da ikke, at jeg hedder René. De kender mig som skibhusslagteren. Så at tage afsked med det, er jo som at tage afsked med en del af mig selv. Det gav søvnløse nætter, siger René Langholm.

At han så alligevel takkede ja til køberne, hang sammen med en række andre faktorer. Og pludselig faldt alt bare i hak, som han selv siger.

René Langholms hænder har skåret ufattelige mængder kød i disse lokaler. Foto: Kristian Isaksen

- Jeg blev ringet op af en mand fra et headhunting-bureau, der havde et job til mig, som han mente, jeg ville være den rigtige til. Jo mere vi snakkede jo mere spændende lød det. Men det var slet ikke aktuelt, for jeg havde en god forretning på Skibhusvej, som, hvis jeg overhovedet var interesseret, først skulle afhændes, fortæller slagtermesteren, der efterfølgende oplevede det, der bedst kan betegnes som et lykketræf.

Annonce

Privilegeret

- Samme dag bliver jeg ringet op. Nogen har hørt, at jeg går med salgstanker. Hvilket jeg ikke gjorde, men nu hvor forespørgslen lå der og headhunteren havde ringet, blev det jo lige pludselig interessant. Der må have floreret noget i branchen, siger René Langholm, der dog blankt afviser selv at have slået på jungletrommerne.

Det bliver en dum dag, når René Langholm siger farvel til Skibhusslagteren efter mange gode år i butikken. Foto: Kristian Isaksen

- Jeg aner ikke, hvor det er kommet fra, men pludselig havde jeg tre købstilbud inden for en uge og det er altså ikke noget, der sker på daglig basis. Der var interesse for en håndfuld år siden, men vi var meget langt fra hinanden, så det var slet ikke tæt på at munde ud i salg. Så at stå med tre tilbud på en gang var næsten uforståeligt. Jeg har kolleger rundt om i landet, der har forsøgt at komme af med deres butik i flere år uden held - de har også skrevet og spurgt, om jeg er klar over, hvor privilegeret, jeg er, smiler han.

Blå Bog

René Langholm blev udlært slagter i 1997.

Han overtog Skibhusslagteren fra en anden slagter i 2006. Siden 1927 har der været drevet slagterforretning på adressen.

Hustruen Malene Langholm har også arbejdet i butikken de seneste 10 år. Hvad hun skal nu, er fortsat uvist.

Blev i 2018 hædret for sin leverpostej, der ved madmessen i Herning blev kåret til Danmarks næstbedste. Den tabte i en afstemning med 407 imod vinderens 408.

Leverpostejen fik dog alligevel guldstemplet for sin særdeles høje kvalitet.

Det ved René Langholm godt. Til dels er det hans egen fortjeneste. Til dels er placeringen gunstig.

- Skibhuskvarteret er jo et fantastisk område. Opbakningen til de lokale butikker er enorm, indkomsten stiger og havnen udvikler sig hele tiden.

Annonce

Mere familietid

Set i det lys, kan det undre, at han trods et godt tilbud gik med til at overdrage nøglerne. Det bringer os tilbage til opkaldet fra headhunteren og ikke mindst de personlige overvejelser.

- Jobbet er som slagter i Løvbjerg i Tarup Center. De har indset, at der skal noget personlighed og faglighed ind i butikken. På sigt er tanken, at der bliver fjernet en mælkekøler for at gøre plads til slagteren. At han valgte at ringe til mig, hang sammen med, at han havde kontaktet fem slagtere og spurgt dem, hvem der kunne sparke gang i sådan et projekt. Fire af dem havde nævnt mig. Det hjælper da også på lysten, at man føler sig ønsket. Og jeg bliver da stolt over, at kollegerne har peget i min retning. Så har jeg da gjort et eller andet rigtigt, siger René Langholm, der også ser frem til mere fritid.

- De seneste fire- fem år har jeg fået et lidt andet syn på mit arbejde. Når man begynder som selvstændig, ved man godt, at der skal lægges mange timer, men som tiden går, ændrer tingene sig, og man får andre ønsker. Jeg har set min kone og barn tage på ferie sammen, hvor jeg ikke kunne komme med. Det får jeg en mulighed for nu. Jeg har haft arbejdsuger på over 100 timer. I Løvbjerg kommer jeg ikke op på mere end 45 timer, fordi det jo er noget andet. Det ser jeg frem til.

Annonce

En dum dag

Dog erkender slagtermesteren, at det bliver specielt at lukke døren, når han forlader butikken 28. april.

- Efter jeg havde skrevet under på købsaftalen, stod jeg og lavede spegepølser og kiggede rundt. "Nå, det er så sidste gang, jeg står her og laver spegepølse". Jeg blev helt nostalgisk. Det var en tosset reaktion, men det gik op for mig, at efter 15 gode år, slutter det snart. Det bliver en dum dag, kan jeg allerede sige nu, men konklusionen må være, at jeg går herfra med en fed fornemmelse. Jeg kan mærke på reaktionerne, at der da er nogen, der synes, jeg har gjort det godt og så overlader jeg stedet til nogle gode folk, der kører stedet videre som slagter i det gamle navn. På den måde lever omdømmet videre. Det er rart at tænke på.

René Langholm tiltræder som slagter i Løvbjerg 1. maj.

Det er lykken at skære kød. Foto: Kristian Isaksen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce