Annonce
Ugeavisen Odense

Salgsboom hos lokal cykelhandler: - Vi har aldrig før haft så travlt

Jupiter Cykler på Dalumvej har ikke kunnet klage over pandemi-perioden. Faktisk har der aldrig været så meget gang i butikken, som i april og maj. Foto: Kristian Isaksen
Pandemien har bremset mange brancher og sat en brat stopper for indtjening og overskud, men i cykelverdenen er billedet modsat. Der har coronaen nærmest trådt pedalerne endnu mere rundt.
Annonce

Odense S/SV: - Vi har ikke kunnet undgå at bemærke den øgede efterspørgsel, siger Simon Jensen, indehaver af Jupiter Cykler i Dalum, da avisen ringer til butikken.

Ud af de fire cykelhandlere fra Odenses sydligere himmelstrøg, som vi har været i snak med, kan han berette om mest fremgang - og han tør godt give corona skylden.

- De første uger rystede vi lidt i bukserne. Der var jo ikke et øje på gaden. Folk gik slet ikke ud. Men så begyndte de motionshungrende at røre på sig. De kunne ikke komme i deres lokale fitnesscenter, men de kunne købe en cykel. Sådan sagde flere af kunderne - hvis ikke det handlede om, at de ikke kunne holde ud at se deres børn gro fast foran computeren. Så skulle de også have en cykel, griner Simon Jensen, der beretter, at pauserne har været få i biksen.


De første uger rystede vi lidt i bukserne. Der var jo ikke et øje på gaden. Folk gik slet ikke ud. Men så begyndte de motionshungrende at røre på sig. De kunne ikke komme i deres lokale fitnesscenter, men de kunne købe en cykel. Sådan sagde flere af kunderne - hvis ikke det handlede om, at de ikke kunne holde ud at se deres børn gro fast foran computeren. Så skulle de også have en cykel

Simon Jensen


- Vi har kunnet mærke, at vi har haft travlt, fordi kunderne er kommet spredt over hele dagen. Det gjorde de ikke førhen. Derudover tror jeg, det har haft en stor betydning, at vi alle er blevet opfordret til at handle lokalt. Det er der blevet lyttet til.

Men en ting er følelsen - en anden er fakta. For salget stiger altid i foråret, når vejret indbyder til cykling. Har I tal, der underbygger jeres fornemmelse?

- Vi er steget 16 procent siden den tilsvarende periode sidste år - det vil jeg kalde et boom i en tid, hvor vi i forvejen plejer at sælge mere. Jeg vil faktisk sige, at vi aldrig nogensinde tidligere har haft så travlt, siger Simon Jensen, der tillader sig at juble lidt på sine medarbejderes vegne.

- Jeg håber, at verden snart bliver normal, men som chef er jeg glad for, at det er gået os godt. Vi har ikke behøvet hjælpepakker og vi har ikke behøvet at fyre, selvom vi var nervøse for det i begyndelsen. Hvis jeg må, vil jeg gerne takke de kunder, der har støttet lokalt. Det er deres skyld, at vi kan gå på arbejde endnu med fuld bemanding. Jeg kendte engang en gammel og erfaren cykelhandler, der havde oplevet lidt af hvert. Han plejede at sige - går det Danmark dårligt, så går det cykelhandlerne godt. Sådan var det i øvrigt også under Finanskrisen.

Annonce

Det siger de andre

Yderligere tre cykelhandlere gav deres vinkel på coronatiden. De kunne ikke hæve armene lige så langt over hovedet som Simon Jensen, men svaret var alligevel entydigt.

Branchen har bestemt ikke lidt.

- Vi har oplevet, at vores leverandører ikke kunne levere nogle bestemte børnecykler, siger Kaj Caspersen fra Folkebo Cykler som et vidnesbyrd om, at der har været gang i salget.

Han minder dog om, at mange fabrikker har lukket produktionen i perioden og de derfor hurtigere er løbet tør.

- Men vi har stadig et større salg end tilsvarende periode sidste år. Vi, som branche, er helt klart nogle af de heldige i denne besynderlige tid, fortæller han, uden dog at ville give corona skylden for fremgangen eller sætte en procentmæssig forøgelse på salget.

Fri Cykler på Hjallesevej melder om status quo. Det samme gør Trill Ind i Højby.

Gældende for alle forhandlere er, at ingen har behøvet at frygte for fremtiden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce