Der bliver igen masser af liv på Byens Ø 16. til 18. juni, når Posten i samarbejde med Odense Havn og A. Enggaard præsenterer en række koncerter med store danske navne på en udendørs scene med udsigt ud over havnen.
Rapperen L.O.C åbner ballet 16. juni. Dagen efter følger Jacob Dinesen, og til at lukke 18. juni kan publikum se frem til Pauline + Dopha + Maddy.
Og ja, det store sankthansbål på vandet gentages også i år. 23. juni spiller kopi-bandet Queen Machine op til midsommerfejringen med dertilhørende bål på vandet.
Når man køber billetter til L.O.C., Jacob Dinesen eller Queen Machine, kan man i købsflowet samtidig sikre sig det samme antal billetter til Pauline + Dophy + Maddy helt gratis.
Til sankthansaften med Queen Machine og bål kan børn under 12 år komme ind til halv pris.
Billetsalget starter torsdag 13. januar via www.postenlive.dk