Annonce
Ugeavisen Odense

Se billederne: Odense Sommerrevy har bevist sig bæredygtig på flere niveauer

Bæredygtighed er et gennemgående tema i Odense Sommerrevy, og her er det både udklædning og revytekster, der bliver udsat for genbrugstanken. Foto: Odense Sommerrevy
Det var en bevægende aften for flere, da Odense Sommerrevy kunne fejre genåbningen af det kulturelle samfund med et brag af en premiereaften på Engen.

Fruens Bøge: Det var især temaerne klima og corona, der rullede hen over scenen og ind over publikum, da Odense Sommerrevy havde premiere torsdag aften.

Inden tæppet gik, var det en glad revydirektør, der mødte op og hilste på sine gæster i foyeren.

- Jeg er selvfølgelig megaspændt, og jeg glæder mig helt vildt til at stå foran 500 mennesker. Det har vi jo ikke gjort i to år, og vi har heller ikke haft nogen forpremiere med gæster, som vi ellers plejer. Men det er da helt specielt, at vi kan være med til at åbne kulturlivet med vores premiere i aften, sagde Lars Arvad få minutter før, han skulle stå på scenen.

Annonce
Revydirektør, Lars Arvad, gav sig tid til at hilse på sine gæster inden forestillingen. Foto: Kurt Rasmussen



Det her er bare et stort øjeblik, som jeg synes, vi skal dele med hinanden alle sammen og sige tusind tak for, og lad os så erklære dansk kulturliv og ikke mindst revybranchen for genåbnet

Lars Arvad


Bæredygtigt koncept

Gennem to timer blev publikums lattermuskler prøvet godt af kun afbrudt af en 20 minutters pause, og målt på klapsalvernes decibel var der tale om en revy, der tog ubetinget kegler.

Henrik Koefoed gav den eksemplarisk som H.C. Andersen i en forrygende monolog. Foto: Odense Sommerrevy
Stig Rossen fik lov at brillere med sin store røst flere gange. Her er han frontfiguren i et gospelnummer. Foto: Odense Sommerrevy
Coronaen har sat sit tydelige præg på revyen. Foto: Odense Sommerrevy


Der var tænkt dybe tanker til teksternes indhold, kunne man fornemme, og i sidste nummer brød skuespillernes veltrimmede stemmer ud i et kor, hvor der blev meldt glæde for at være tilbage med ønsket om en bæredygtig revy – og det må siges at være lykkedes.

Alle corona-regler blev nøje fulgt, og hvis det glippede med at få mundbindet på efter en tur "i gården”, var vagterne straks på pletten med en høflig påmindelse.

Og selv picnic-kurvens bestik var ikke af plastic – men af træ.

I et efter nyere forhold propfyldt telt med masser af forventningsfulde gæster, føltes det som om, at folk var lidt forvirrede over at være så mange forsamlet på et sted - og det var jo også naturligt efter næsten fem måneder i noget, der har lignet en fælles selvisolation.

Annonce

Ros fra kolleger

Flere af revybranchens aktører havde taget turen til Fruens Bøge for at overvære den revy, der i 2018 blev kåret til Danmarks bedste, og fra revykollegerne var der kun positive tilkendegivelser at spore.

- Det er jo dejligt og fantastisk at være her, sagde Jan Schou, der er revydirektør for Rottefælden i Svendborg, og roste Odense-revyen for at tage fat i coronaen. - Det er også klart, for det er jo det, der er sket det seneste år. Jeg er selv i gang med forberedelserne i Rottefælden, hvor vi har premiere den 3. juni. Det bliver spændende at kunne komme ud igen, sagde han. Foto: Kurt Rasmussen
Liselotte Krogager lod sine følelser få frit løb. - Jeg er så rørt. Både over, at det kan lade sig gøre at køre en revy, men også at det er så flot, som det er. At komme ind og se det her efter et år, det gør mig helt blød. At være med til at se kulturen blive åbnet, og så er det jo topprofessionelle folk, der står for det, og Lars og Michelle forstår at håndtere situationen og gøre det så trygt for alle gæster, lød det fra den revy-erfarne skuespiller, der selv er i gang med forberedelserne til Ganløse-revyen. Foto: Kurt Rasmussen
Fra Kerteminderevyen var Mads Nørby mødt op for at overvære premieren. -Det var en forrygende revy og en fantastisk dejlig genåbning, sagde han og roste især sidste haldel af revyen. -Anden akt startede med et brag med et suverænt H.C. Andersen-nummer og et pissegodt Mette Frederiksen-nummer. Det har været en fantastisk dejlig aften, og det viser jo også, at det her kan lade sig gøre, sagde han med tanke på Kerteminderevyen, der har premiere 30. maj. Foto: Kurt Rasmussen


Og publikum udviste deres tilfredshed med både hænder og fødder.

Lars Arvad har gjort det igen i en revy, hvor han også lader sin stemme komme til udtryk. Foto: Odense Sommerrevy

Revydirektør, Lars Arvad modtog således stående ovationer, da han afsluttede revyen med en lang takketale.

- Jeg vil sende en hilsen til kulturministeren, som er til stede i aften. Vi er simpelthen så taknemmelige for, at kulturen er med i den her genåbning, sagde han blandt andet, og det afstedførte store klapsalver fra publikum.

- Det var jo ikke nogen selvfølge, og det synes jeg, vi skal sætte virkelig stor pris på. Det her er bare et stort øjeblik, som  jeg synes, vi skal dele med hinanden alle sammen og sige tusind tak for, og lad os så erklære dansk kulturliv og ikke mindst revybranchen for genåbnet, lød det til sidst fra Lars Arvad, inden han instruerede sit publikum i, hvordan de i henhold til corona-reglerne skulle forlade teltet.

Efter revyen var det en meget tilfreds Lars Christian Lilleholt, der havde overværet premieren med sin hustru, Jane Lilleholt. - Det var Kanon. Det var en livsbekræftende oplevelse at komme her i aften. Det er første gang, jeg er ude, siden jeg selv blev ramt af coronaen og var indlagt. For mig er det frihedens øjeblik, jeg har været med til i aften, og jeg synes, at det er helt fantastisk. Lars Arvad og Michelle fortjener en kæmpe ros for at have stået det her igennem og fået revyen op at stå, lød det fra den odenseanske folketingspolitiker. Foto: Kurt Rasmussen




Annonce
Annonce
Ugeavisen Odense

Se video: Sankthans og D-A-D rykkede ind på havnen

Annonce
Annonce
Ugeavisen Odense

Søren gav penge til de små i lokalsamfundet: - Tusind tak - det betyder virkelig noget

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

Nu får bilisterne en ny smutvej gennem Odense: S og DF skød forslag om bilfri plads ned

Ugeavisen Odense

Alfer og feer: Den Eventyrlige Have i Odense åbner for nysgerrige gæster

Ugeavisen Odense

Stierne druknede i regnen: Skibhustrolden spærret inde af smat og vand

Ugeavisen Odense

Fænomenet fra 80'erne er tilbage: Her får du byens bedste toast

Erhverv

Stort byggefirma sender 65 ansatte hjem efter smitteudbrud: - Det er ikke ovre endnu

Ugeavisen Odense

Bolbro og skole bliver beriget: Ny hal, multibane, bedre legepladser og meget mere

Ugeavisen Odense

Julie har fået sin egen frisørstol: Min drøm er gået i opfyldelse

Ugeavisen Odense

- Tak, du har reddet mit liv: Thormod var fanget i sit eget hjem, indtil en engel kom forbi

Ugeavisen Odense

Barchef lovede gratis omgang for hvert mål: Måtte forære over 1000 fadøl til euforiske fans

Ugeavisen Odense

Heidi cykler til tops i Pyrenæerne for en verden uden sclerose

Ugeavisen Odense

Royal hyldest til en sand ildsjæl: Gerda bruger sin tid på de mest sårbare i Odense

Ugeavisen Odense

Den er god nok: Sankthansaften bliver med flydende bål i Odense

Ugeavisen Odense

EM 2021

Ugeavisen Odense

Det skal være lettere at bruge byen: Seniorambassadører til paneldebat på rådhuset

Ugeavisen Odense

Standup på vandet: Comedygiganter underholder på Odense Å

Ugeavisen Odense

Fortalte venligt, at vaskehallen var i stykker: Fik knytnæve i ansigtet

Ugeavisen Odense

Rugårdsvej spærret for gennemkørsel ved Jarlsberggade hele uge 25

Ugeavisen Odense

Sådan laver du dit eget sankthansbål

Ugeavisen Odense

Sygdom tvang Jimmy til at opgive sit liv: Nu bor han i nyt kæmpehus med børn og børnebørn

Ugeavisen Odense

Forlod både gryde og lejlighed: Masser af røg på Saxovej

Ugeavisen Odense

Århhh: Årets sødeste dyrebørn er kåret - Filippa og Dalimas er nuttede i en klasse for sig

Annonce