Annonce
Ugeavisen Odense

Se videoen - Ællingerne kom sikkert i vandet, men Nini er færdig som andemor: - Jeg kan ikke holde til det

Flere uger med bekymringer er endelig overstået for Nini Jægerholm, hvis midlertidige bofæller - en hunand og hendes mange unger - endelig er fløjet fra reden.

Højby: Det er sværere end man skulle tro at give husly til en and og dennes afkom.

Bare spørg Nini Jægerholm, som de seneste år har ageret logi-mutter for en hunand, der sæson efter sæson er vendt tilbage til hendes ydmyge gemakker for at ruge.

Et stort kompliment til kvinden, der dog ikke selv løb omkring med armene hævet over hovedet, da hun erfarede, at andemor var kravlet op i en krukke i forhaven for atter at poppe halvanden håndfuld æg ud af sit bagparti.

Annonce

For et par uger siden beskrev avisen Nini Jægerholms situation. Hun havde i dette forår gjort sig store anstrengelser i for at gøre baghaven uindtrængelig for ænder og andre dyr, der kunne påtænkes at bringe et kuld unger til verden i hendes ukrænkelige lille hjørne.

Ikke fordi, hun hader den pågældende andemor - eller andre dyr. Nej, tværtimod.


Jeg drømte, at der var en ørn og en hund, som smaskede løs i æggene, imens andemor stod og skreg. Det var ganske forfærdeligt. Jeg vågnede ved, at jeg ligesom kunne høre mig selv ligge og råbe og mærkede min kæbe gå op og ned. Det er jo for meget

Nini Jægerholm


Nini Jægerholm er simpelthen kommet til at holde for meget af hende og ællingerne de forgangne år. Og det slider på nerverne.

Andemor kan skue stolt over sit dyrebare afkom. Otte ællinger blev det til. Foto: Nini Jægerholm

- Jeg kan slet ikke holde tanken ud om, hvad der kan ske, når de skal passere Svendborgvej for at komme over til søen. I det bedste scenarie hjælper jeg dem over, men jeg kan jo ikke være hjemme hele tiden. Det piner mig, fortæller den ufrivillige andebeskytter, der forleden morgen vågnede og måtte sande, at den enlige mor og de mange unger var borte.

Mareridt-massakre

Det lettede på anspændtheden, men pustede også til de grimme tanker om, hvad en simpel personbil kan udrette af skade på en flok dunede, urutinerede fodgængere.

Ænderne i en klassisk sort spand fra Harald Nyborg anvendt som blomsterkrukke. Her kan man ane tre af ællingerne. Foto: Nini Jægerholm

Hun cyklede derfor ned til søen.

- Jeg så hende med det samme. Hun havde et specielt kendetegn på hovedet og jeg tror også, at alle ællingerne var der. Det lettede mit hjerte - og det var dejligt at se, de alle havde det godt. Men det her - det var allersidste gang. Jeg kan ikke holde til det. Det er lige før, det bliver værre for hver gang, siger Nini Jægerholm, der som noget nyt har haft deciderede mareridt om, hvad der kunne udspille sig af groteske scener ved krukken.

Andemor kom heldigvis sikkert frem til søen på den anden side af Svendborgvej. Foto: Nini Jægerholm

- Jeg drømte, at der var en ørn og en hund, som smaskede løs i æggene, imens andemor stod og skreg. Det var ganske forfærdeligt. Jeg vågnede ved, at jeg ligesom kunne høre mig selv ligge og råbe og mærkede min kæbe gå op og ned. Det er jo for meget, vurderer Nini Jægerholm.

Hvad hun konkret skal stille op til næste sæson, ved hun ikke. Men hun er helt sikker på, at hun ikke kan klare endnu en tørn med at blive hjemsøgt af fiktive andeskrig i nattemørket.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

Vilde vejrabatter i Odense

Annonce