Annonce
Ugeavisen Odense

Serrano-sandwich og lakse-bagel: Ny sandwichbar åbner i Odenses gågade

Sandwichbaren kommer til at ligge tæt på Bluefin og Paradis Is. Foto: Christina Jacobsen
Mays Al Yasin var droppet ud af studiet og stod uden planer, da hun tilfældigvis gik forbi et tomt lokale i Klaregade. Det blev startskuddet til et nyt projekt, og til oktober åbner den 26-årige odenseaner en sandwichbar.

Klaregade: Lokalet står endnu rungende tomt, og udlejet-skiltet fra Nordicals Odense og en seddel fra den tidligere lejer, Frisør X-MEN, der fortæller, at de er flyttet til et nyt lokale, er lige nu det eneste, der kan ses i vinduet på Klaregade 13.

Her kommer til at være stille lidt endnu. For selvom Mays Al Yasin glæder sig til at åbne sin nye sandwichbar, venter der stadig mange forberedelser.

- Jeg ville ønske, at jeg kunne åbne i morgen. Men der er mange opgaver forbundet med at åbne sådan et sted, og jeg er helt på bar bund, så jeg trækker meget på venner og familie, der også driver forretninger, lyder det fra Mays Al Yasin.

Annonce

Corona ændrede planerne

Den 26-årige odenseaner har siden folkeskolen arbejdet med sandwich, og det er den primære årsag til, at det lige netop er sandwiches og bagels, hun vil sælge fra lokalet i Klaregade.

- Det er noget, som jeg ved, at jeg kan finde ud af, siger hun med smil i stemmen.

Mays Al Yasin var egentligt i gang med at læse mellemøstlig historie og arabisk på KUA, men da coronaen kom til Danmark og trykkede på pause-knappen, var der tid til at være eftertænksom.

- Jeg kunne bare mærke, at det ikke var det, jeg skulle, så jeg droppede ud af studiet. Først vidste jeg slet ikke, hvad der så skulle ske. Jeg var forvirret og tænkte: ”Jeg er 26 år. Jeg burde komme videre i livet", fortæller Mays Al Yasin og griner.

På en tilfældig gåtur ned igennem Klaregade, opdagede hun det tomme lokale, og så begyndte fremtidsplanen at tage form.

- Lokalet fangede mig med det samme, siger hun og tilføjer:

- Det er egentligt ikke en gade, jeg selv kommer i så ofte, men der er nogle flotte butikker, og så er det tæt på grønne områder.

Mays Al Yasin ved endnu ikke, hvad sandwichbaren skal hedde. Hun venter med at beslutte sig, til facaden skal op. Foto: Christina Jacobsen
Annonce

Uden navn

Processen med at åbne sandwichbaren er faktisk i så tidlig en fase, at Mays Al Yasin endnu ikke ved, hvad den skal hedde.

- Det er virkelig svært at finde et navn. Og jeg har ikke lyst til at vælge et navn, hvor jeg bagefter tænker, at jeg var for hurtig til at beslutte mig. Det skal være kreativt, og jeg bruger tiden helt frem til, at der skal laves facade, til at udtænke det helt rigtige navn, forklarer hun.

Til gengæld ved Mays Al Yasin, hvad der skal serveres, når den endnu navneløse sandwichbar åbner.

- Det bliver klassiske sandwiches og bagels – både lyse og grove og med for eksempel laks eller serranoskinke. Og så får jeg hjemmepresset appelsinjuice og lime-citronjuice og et par forskellige milkshakes, forklarer hun.

Stedet får et par siddepladser, men planen er, at det primært er takeaway.

Mays Al Yasins sandwichbar åbner efter planen 1. oktober.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Odense

Ekstra skud på stammen: Collection by Schiang Living åbnet tæt på Rosengårdcentret og Ikea

Annonce
Annonce
Ugeavisen Odense

Francescos Pizzeria: Smagen af hjemmelavet italiensk mad på Skibhusvej

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

Efter længere musikalsk pause: Lalous hjertebarn er klar til streaming

Ugeavisen Odense

Kvinde væltet omkuld og røvet i Eventyrhaven: Mænd stak af med kuffert og tasker

Ugeavisen Odense

Lisbet var i tvivl - lige indtil hun mødte Celia: - Jeg ville ikke sælge mit tredje barn til hvem som helst

Ugeavisen Odense

Nyt bystrøg afslutter fem års fornyelse: Nu skal der holdes kæmpefest for Bolbros forvandling

Ugeavisen Odense

Odins Brygge: Beboerne på Odense Havn kan nu glæde sig over åbningen af Apotek Havnen

Ugeavisen Odense

Åbne Døre i Odense: Kunstnerne inviterer ind i deres værksteder

Ugeavisen Odense

Sydbank donation: 10.000 kr. til opstart af Jump4fun i Odense Sportscentrum

Ugeavisen Odense

- Det er ret fedt, vi har fået lov til det: Byfest lukker hovedvej til Odense for trafik

Ugeavisen Odense

Ivalos handicapcykel fundet hos mand i Odense: - Ih, er tyven kommet med den?

Ugeavisen Odense

Penge: Dårlige økonomiske beslutninger i ungdommen kan forfølge én langt op i årene

Ugeavisen Odense

Konkurrence: Vind billetter til Cocktail Festival Odense

Ugeavisen Odense

Demens-tabu skal siddes væk: Jens og Benjamin laver nye, flotte Forglem mig ej-bænke til Odense

Ugeavisen Odense

E-baren lukker: - Det er tiden til at give slip og tage på nye eventyr

Ugeavisen Odense

Spærret for alle typer trafik: Nødvendigt vedligehold lukker Odins Bro

Ugeavisen Odense

Smutvej for hjerteløbere: Privat initiativ sikrer hjertestarter i Odense N

Ugeavisen Odense

Dødsfald - Ove leverede altid byens juletræ: - Det var en fest for børnene at komme ud til Hjulmand

Ugeavisen Odense

2 X Christian overtager kopifirma

Ugeavisen Odense

Konkurrence: Deltag i lodtrækning om 20 hotelophold i Tyskland

Ugeavisen Odense

Filosoffen har verdenspremiere på nyudviklet kunstart

Ugeavisen Odense

Ny uddeler: Far til fire i SuperBrugsen Bellinge

Ugeavisen Odense

Næsby står foran vild forvandling: Ny aktivitetspark, grønne åndehuller og toptunet skole

Annonce