Annonce
Ugeavisen Odense

Service i særklasse: Melissa reddede to piger i nødens stund

Melissa Nielsen stod, som hun gør her, i kassen, da de to piger fik bøvl med at betale. Kunderne fortæller, at Melissa Nielsen og det øvrige personale altid er gode for et smil og en ordentlig tone. Foto: Kristian Isaksen
Hjælpen kom fra uventet kant, da to piger ikke kunne betale for deres varer i Rema 1000 ved Marienlund. Kassemedarbejderen tilbød at betale og den fine gestus kastede en pris en uventet pris af sig. Melissa Nielsen er nemlig Fucking Flink.
Annonce

Skibhus: Du kender det godt. Du har lagt varerne på båndet og imens kassemedarbejderen sørger for at transportere dem videre, fisker du pungen frem. Skanneren når at sige bip et par gange, inden din indre, harmløse undren på millisekunder udvikler sig til fortvivlelse og dernæst panik.

Kortet er der ikke og kontanter er ikke noget, du Har benyttet dig af siden det forrige årtusinde. Og nu står der et tal på den lille skærm ved siden af hovedet på kassemesteren, som du ikke kan give en proper respons.

I et sidste ynkeligt forsøg på at fremtrylle en løsning klapper du dig selv ned ad brystet og omme på buksebagen, men indholdet af diverse lommer er cirka ligeså brugbart i den givne situation som 99 procent af alt det youtuberne fortæller nutidens børn og teenagere.

Der kan ikke være et lyspunkt i dette morads. Medmindre personen på den anden side af båndet faktisk er en engel i Rema 1000-klæder.

Chef Thomas Berthelsen er stolt af sine medarbejdere, der har frihed til at agere selv. Foto: Kristian Isaksen
Annonce

Fucking Flink

Ovenstående er et eksempel. Men de næste linjer er fra en faktisk situation.

Melissa Nielsen - elev i Rema 1000 - fornemmer hurtigt, at de to piger, som skal betale for deres varer, er havnet i en kattepine.

- Da hun taster koden forkert anden gang, kan jeg se, at hun bliver nervøs, så jeg tilbyder at betale for hende. Så kan hun bare vise kvitteringen til sine forældre og betale mig senere, fortæller Melissa Nielsen, der i situationen ikke tænker synderligt meget over gestussen.

Det ændrer sig dog dagen efter, da hun bliver opmærksom på, at hun er dagens modtager af en såkaldt Fucking Flink-award - der uddeles af facebooksiden af samme navn.

- Dagen efter var der tre kunder inde hos os, der ville rose os for den gode gerning. Og det er da dejligt - men helt ærligt. Jeg kunne ikke se, hvorfor min hjælp var så speciel. Det kan komme til at lyde helligt, men jeg mener egentlig bare, at det burde være helt standard, at man bidrager, hvor man har mulighed for det.

Annonce

Fortjent ros

Melissa Nielsen medgiver, at havde beløbet rundet de 500, ville den hjælpende hånd nok have bævet en anelse mere, men hele scenariet taget i betragtning, valgte hun at stole på sin dømmekraft.

- Måske er det naivt, men jeg tror på det gode i mennesker - og lige her var det to piger, som havde brug for hjælp. Og jeg fik da også straks efter en overførsel fra forældrene med penge og en besked, hvor der stod "Tusind tak", siger eleven og bemærker, at det langtfra er første gang, det er sket i butikken.

Omsorgen og servicen i disse udpluk af hverdagen i supermarkedet er et perfekt billede på, hvad butikschefen Thomas Berthelsen ønsker. Dog ville det aldrig være en indsats, han kunne bede sine medarbejdere om at gøre.

- Jeg kan fortælle dem, hvordan vi bør behandle kunderne og håbe på, at de yder den bedste service muligt. Men jeg kunne aldrig bede dem om at gøre, som Melissa gjorde. Hun traf et selvstændigt valg, som hun ved, hun har min opbakning til. Uanset hvad beslutningen havde været. Det kan godt være, hun bliver overrasket over, at hun får ros for sin gerning, fordi hun mener, det var det rigtige at gøre. Men skal det så betyde, hun ikke skal roses? Nej. Det er fuldt fortjent. Ligesom de øvrige medarbejdere, der får ros, når de er gået en ekstra meter for at hjælpe kunden, siger han.

Fucking Flink har i skrivende stund 165.000 følgere og opslaget om Melissa Nielsen har fået over 1400 positive tilkendegivelser.

Melissa Nielsen skal videre på Rema 1000-skole og forventer ved slutningen af sin uddannelse at blive i discountkædens familie. Foto: Kristian Isaksen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

5+1 til weekenden

Ugeavisen Odense

Café Kosmos

Annonce