Annonce
Ugeavisen Odense

Skovtur med spøgelsesslot og buddhistisk tempel

Hesbjerg Slot er et besøg værd i sig selv. Historien bag er ligeså kuriøs som slotte selv. Foto: Tanja Bruntse Ahler
Annonce

Hesbjerg Skov i det vestligste Odense er sådan en rigtig skov. Sprøde, lysegrønne bøgetræer står side om side med mørke, majestætiske nåletræer og oldgamle døde træer, der er bevaret af hensyn til dyrelivet. Skovbunden er dækket af blød mos, knasende smågrene og store puder af violer, anemoner osv. Der er et rigt plante- og dyreliv i skoven. På skovengen flyver den sjældne engperlemorssommerfugl. Der er mange frøer og tudser i skovsøerne, mulighed for at se egern, og skoven huser - som et af de få steder i Odense Kommune - snogen.

Følg turen på den ca. 2 km kuperede Naturarium-sti rundt i skoven. Den er markeret med gule pile på sten rundt i skoven og tilbage til p-pladsen. På turen kommer du forbi det gamle Hesbjerg Slot, der i dag er ubeboet og fra den rette vinkel kan minde lidt om et spøgelsesslot. Ser du godt efter, kan du også få øje på ruin-resterne fra det gamle tårn, der har hørt til slottet, undervejs på ruten. Hesbjerg Slot ejes i dag af en selvejende fond, og området omkring Slottet huser charmerende, utraditionelle bebyggelser i form af huse og vogne. Der er endog et lille buddhistisk tempel.

Hesbjergskoven ligger i et kuperet område, 80 til 100 meter over havet. Skoven var i 1860'erne ejet af boghandler Milo fra Odense. Du kan se et nærmest kapelagtigt minde for boghandleren tæt på Smedebjerg ved slottet. I 1927 blev skoven købt af skovfoged R. Hansen fra Langesøskoven. Hans familie ejer i dag Hesbjerg Skov. Skoven er en af Odenses ikke mindre end 41 skove. Få inspiration til, hvor din næste skovtur skal gå på app’en Odense Rundt.

Åbent kuperet landskab inddæmmet af skov. Ved Hesbjerg kan man ånde. Foto: Tanja Bruntse Ahler
I Hesbjerg Skov finder man flere steder vand - eller deciderede søer som denne. Foto: Tanja Bruntse Ahler
Gamle bygninger ved Hesbjerg. Nogen vil nok kalde dem ruiner. Også disse udgør en del af stemningen omkring skoven. Foto: Tanja Bruntse Ahler
Hvis du er heldig kan du sågar få øje på et sort egern på springtur i træerne. Foto: Tanja Bruntse Ahler
Et buddhistisk tempel. Dem er der ikke mange af i Odense, men i Hesbjerg kan du finde et. Foto: Tanja Bruntse Ahler
En mindesten til ære for den tidligere ejer af Hesbjerg. Foto: Tanja Bruntse Ahler
Masser af gamle træer får lov at ligge døde og rådne i skovbunden til stor gavn for øvrige arter. Godt for biodiversiteten. Foto: Tanja Bruntse Ahler
Hesbjerg. Foto: Tanja Bruntse Ahler
Hesbjerg. Foto: Tanja Bruntse Ahler
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

Nøøøj, det’ for børn!

Annonce