Annonce
Ugeavisen Odense

Skrigene strømmede fra provstegårdens kælder: 8. y leverede horror-varen

To piger, der bare gerne vil lege - og gribe ud efter anklerne på de forbipasserende. Foto: Kristian Isaksen
Provstegårdsskolens kælder havde for en aften forvandlet sig til et såkaldt Haunted House hjemsøgt af rædsler fra en dæmonisk verden. Alle var inviteret med for at opfylde 8. y's ønske - at skræmme folket fra vid og sans.
Annonce

Bolbro: - Kom nu unger - så er det ind, kommanderer læreren ved indgangen til Provstegårdsskolens kælder.

- Ej, vent lige lidt. Vi skal lige tage os sammen. Okay. Godt. Kom så. Kom så. Nu gør vi det. Ej, vi kan ikke, svarer fem elever i et knækkende toneleje, der afslører en vis frygt for det, der er i vente.

- Jamen det skal I. Altså, hvis I tør. Det er nu.

Læreren åbner døren. De behøver ikke gå ind. Alt i dem skriger da også på, at de bør lade være. Alligevel trodser eleverne deres natur og træder frem. Bag hvide, tynde stofstrimler venter mørket. Det hemmelighedsfulde mørke.

Da sidste elev er trådt over tærsklen, lukkes døren.

Så er der stille. Læreren, Andreas Stout og journalisten står på den lyse side og venter sammen i et spændings-vakuum, der forvrænger tiden. Det er som fraværet af lyd og vejrtrækning sætter verden på standby.

Et forløsende skrig sætter sekunderne i gang. Derefter følger drypvise skrig i et ubestemmeligt tidsrum, indtil de fortoner sig et sted derinde i kælderen.

- Så er det vores tur. Er I klar?!

Pedellen fra helvede var første ulækre oplevelse, der ventede. Andreas Stout kunne efterfølgende fortælle, at endags-attraktionen havde været en kæmpesucces. - Flere grupper bakkede ud, da de skulle ind. Alt gik bare fantastisk, fortæller han. Foto: Kristian Isaksen
Annonce

Klar

- Skal jeg gå med ind, spørger Andreas Stout, som til trods for sin primus-motor-rolle endnu ikke selv har bevæget sig igennem den omtrent hundrede meter lange rædselsbrolagte rute, hvis start er lige her på den anden side af døren.

- Ja, du skal da. Gå med journalisten, så går jeg også med, siger læreren til eleven, der lader til lige at skulle forberede sig mentalt på det mørke, som for få minutter siden var årsag til en række skrækindjagende skrig.

Jeg selv er helt klar. Og mine forventninger er tårnhøje. Hvordan man veksler 40.000 kroner til en kaskade af chok - det har jeg intet begreb om. Men en sum penge af denne kaliber, må da kunne indfri et par af de ønsker, arrangøren har haft.

Vi kan høre en melodisk fløjten, der er gået i hak.

Dernæst åbner vi døren.

Annonce

Skrig og grin

En mørk skikkelse slæber sig over gulvet med sin kost. Vi bevæger os tættere på.

Pedellen fra helvede kunne vi passende døbe ham. Viltert hår, mørke render under øjnene og en hud så blodfattig, at den kunne tilhøre et lig, præsenterer sig for os, da han vender sig.

En historie om den gamle provstegård og alle de skæbner, der er stedt til hvile her, forlader pedellens mund, inden han sender os videre ind i mørket.

Jeg tror ikke, man kan mærke sine indvolde, men det er som om, jeg bliver bevidst om, at de er til stede nu. Det vibrerer dernede i maven et sted.

Pludselig lyder et skrig. Det var egentlig det, jeg ventede på. Det passede med timingen. Det er læreren. Han nærmest skubber til mig for at få trioen gelejdet videre.

Fremmarchen emmer af desperation. Jeg selv bander og griner. Andreas Stout siger ingenting. Han er faktisk uvirkeligt tavs, men hans pludseligt opsatte tempo og opspilede øjne fortæller den utvetydige historie.

Vi er alle lige skræmte. Frygten har blot mange ansigter.

En - måske - død pige på sit værelse. Man stopper lige op og gransker rummet, inden man går videre. Foto: Kristian Isaksen
Annonce

En succes

Næste scene er et klasseværelse. En elevs baghoved er penetreret af en saks. De andre kigger dødt ned i bordet. Ved tavlen står en lærer og skribler løs. Imens vores opmærksomhed er på eleverne lyder et øredøvende smæld.

Begge lærere skriger. Den ene for at skræmme. Den anden af at blive skræmt.

Vi stryger videre. Rædslerne venter bag hvert hjørne. Vi vil gerne hurtigt igennem, men vi har heller ikke just lyst til at sætte fødderne ind i de rum, der venter.

Et legeværelse med zombiebørn, en præst med et oplyst kranie, en nonne, der virker alt andet end næstekærlig og et generelt omkransende mørke kun brudt af et stemningsskabende lys fuldbyrder horrortiraden.

Da vi når ud, dommen klar. Man skal blot mærke på sin puls for at vurdere, om den hjemsøgte kælder levede op til forventningerne.

- Hvis I undrer jer over, hvorfor der var en pige, der skreg sådan, har jeg svaret. Det var mig, siger læreren.

Jeg elskede det. Super gennemført. Jeg kan ikke sætte en finger på noget, der ikke fungerede. Er du tilfreds, Andreas?

- Ja, det var bedre, end jeg havde turdet håbe på. Det skal nok få skræmt livet af nogle af gæsterne senere i dag.

Det sitrer stadig i alle mine celler, da jeg hopper op på cyklen flere minutter efter det levende mareridt.

Fandeme godt gået, 8. y!

Nonnen har ingen næstekærlighed til overs for de besøgende. Foto: Kristian Isaksen
Annonce

40.000 kroner

Andreas Stout er elevrådsformand på Provstegårdsskolen. Sammen med resten af klassen i 8. y har han over de seneste måneder stablet en vision på benene. Siden 2018 har klassen drømt om at skræmme elever, lærere og forældre fra vid og sans.

Redskabet hed Haunted House - og lokationen var soleklar. Den dystre kælder under skolen, som i årtier har formået at fremmane gåsehud og sagte gisp på sine besøgende ved blot at eksistere i dybet under gulvbrædderne.

Dog ved selv den bedste instruktør, at rekvisitter og detaljer er afgørende for den historie, man ønsker at fortælle sine seere.

8. y ville ind under huden på sine ofre. Skære så dybt i vener og nervebaner, at oplevelsen kunne boltre sig uhindret i angstens kontrolcenter. Aktivere samtlige alarmer, skubbe hjertet op igennem svælget og tvinge stemmebåndet på hidtil ukendt prøve.

Det var målet. Bolbros borgere ville tilsyneladende gerne skræmmes. For ved Bolbro Bestemmer sendte de 40.000 kroner af sted til projektet. Så var rammen lagt.

Nogle af pengene fra Bolbro Bestemmer blev brugt på professionel hjælp. Læreren her er fra Dystopia Entertainment, der har specialiseret sig i at skabe uhyggelige fora og kunne sminke som var det virkelighed. Foto: Kristian Isaksen
Nogle gange skal der ikke mere til end en gyngehest, før hårene rejser sig. Foto: Kristian Isaksen
Præsten med kraniet. Han var heller ikke en flink fyr. Vi skulle bekende vores synder. Andreas indrømmede, han ikke altid lavede sine lektier. Hovsa. Foto: Kristian Isaksen
I mørket lurede zombierne overalt. Foto: Kristian Isaksen
Kister blev brugt flere steder, men man glemte helt at kigge efter dem i sin hast efter at komme igennem ruten. Foto: Kristian Isaksen
Endnu en pige med en kiste. Klammo. Foto: Kristian Isaksen
Vamle ansigter mødte kælderens gæster hele vejen rundt. Foto: Kristian Isaksen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce