Annonce
Ugeavisen Odense

Smag Odense: Fingastronomisk smørrebrød hos Restaurant HOS

Vi delte fire stykker smørrebrød, hvilket bestemt kan anbefales. Foto: Christina Jacobsen
Annonce

Man skal kigge langt for at finde mennesker i den såkaldte døde ende af Kongensgade. Selv på denne lørdag ved middagstid er gaden næsten blotlagt.

Et syn, der står i skærende kontrast til det liv, man møder, idet man træder ind på Restaurant HOS i Kongensgade 65.

Bestik klirrer, mennesker i lystig snak og nærmest ikke et bord i syne uden gæster omkring det.

Til dem, der ikke kender Restaurant HOS, er stedet uden tvivl et af byens bedre spisesteder, men alligevel med en afslappet og uformel stemning.

Vi bliver taget godt imod af en nærmest ivrig kvindelig tjener, som fører os ned i bagerst i restauranten. Væk fra facadevinduerne og det svage dagslys, som er alt, det gråmelerede efterårsvejr kan præstere denne lørdag. Og med ét bliver det svært at mærke, at alle gæster er på frokostvisit og ikke aftenbesøg.

Bag os sidder et selskab på seks, som er igennem en af restaurantens flerretters-menuer.

De har netop fået serveret en dyb tallerken, og nu er tjeneren på vej rundt om bordet for at forkæle retten med en sauce. Vi sender lange blikke, hver gang saucekanden bliver tippet.

Men det er ikke det, vi er her for.

Vi er her for smørrebrødet. En dansk specialitet, som er blevet en Restaurant HOS-specialitet. Og måske især takket være restaurantens to ejere, ægteparret Michelle Hemme og Jakob Spolum. Sidstnævnte udlært og senere køkkenchef på Ruths Hotel i Skagen og efterfølgende på Pasfall.

Vi bliver anbefalet to stykker smørrebrød per person, så vi beslutter at tage fire stykker, som vi vil dele. Det viser sig at være en yderst fornuftig, men også udfordrende beslutning - en fornøjelse uden lige at få lov at sætte tænderne i hele fire forskellige smagsoplevelser – og samtidig en opgave at få parteret stykkerne på grund af det ellers yderst veldoserede fyld. Men mere om det senere.

Annonce

Fire til deling, tak

Jeg har taget en smørrebrøds-entusiastisk ledsager med, og med en vis målrettethed får vi sporet os ind på fire stykker smørrebrød, og vi aflægger en bestilling hos tjeneren. Hun præsenterer hvilken rækkefølge, vi vil få maden serveret. For nej, det er nemlig ikke helt ligegyldigt på Restaurant HOS.

På de første to tallerkener er der anrettet et stykke med Spolums hjemmemarinerede sild med sprøde boghvedekerner og hybenrose og et stykke med færøsk rimmet laks med pebermayonnaise og agurkesalat.

Der er stille ved bordet, imens vi nøje gransker de to stykker foran os.

Jeg hører egentligt til typen, der ikke kan få fyld nok på mit smørrebrød – også selvom fyldet er en gastronomisk smagseksplosion. Faktisk foretrækker jeg, at rugbrødet er gemt væk så længe som muligt. Men jeg konstaterer lynhurtigt, at jeg må indgå et kompromis, og det viser sig at være fornuftigt.

Stille og roligt læner jeg mig mere og mere trygt tilbage, imens jeg bid for bid må erkende, at sammenspillet mellem den rette mængde fyld og et velbagt rugbrød, er kernen i et godt stykke – fingastronomisk - smørrebrød.

Og det ér fingastronomisk. Det er tydeligt. Smørrebrødet med sild er et velkomponeret stykke smørrebrød med elementer, der får stykket til at balancere perfekt mellem syre og sødme.

Da vi når den rimmede laks, sidder jeg tilbage med følelsen af, at det havde været lige meget, hvad de havde toppet smørrebrødet med. Laksen er så fin og smelter nærmest på tungen.

Efter den første servering er der lagt en lille pause ind. Det giver os tid til at nyde den øl, vi har fået serveret. En øl fra Anarkist. Jeg bliver så glad, når jeg ser, at byens restauratører støtter det lokale.

Vi sipper af øllen, imens vi bliver enige om, at der er lagt godt ud. Uden at fornærme nogen, har ingen af os endnu fået så godt smørrebrød i Odense.

Og det bliver bedre endnu

Næste servering byder på et stykke med hjemmelavet hanesalat af Gråsten-hanekylling med havgus-ost og bacondrys og et stykke med sprød rødspætte med håndpillede rejer og pigment d’espelette, som er et fransk paprika-chili-krydderi.

En madanmelder på Fyens Stiftstidende har tidligere udtalt, at ”man ikke har smagt en rigtig fiskefilet, hvis man ikke har smagt Restaurant HOS’ fiskefilet.”

Og vi er meget tilbøjelige til at give ham ret. Paneringen er sprød, og den er uden tvivl lavet med respekt for fisken. De to komplimenterer hinanden, og man sidder hverken tilbage med smagen af fede brødkrummer eller kedelig hvid fisk. Oplevelsen bliver toppet af de håndpillede rejer, saften fra den brændte citron og de smukke farver på toppen.

Sidste stykke er hanesalaten, og her var mit kompromis slet ikke nødvendigt. Et bjerg af hjemmelavet hanesalat og revet havgus-ost skjuler rugbrødet og giver mig en øjeblikkelig lyst til at eksperimentere med smørrebrød i mit eget køkken. Igen er det tydeligt, at balance er et gyldent begreb. Hanesalaten er hverken smagsløs eller for fed, og den går godt i spænd med den salte havgus-ost, der ikke er sparet på. Og det er positivt ment.

Vi havde ikke forventet, at første servering skulle overgås. Men fiskefileten og hanesalaten indtager en sikker førsteplads under en frokost, hvor alle fire stykker er vindere.

De tommer tallerkener bliver fjernet, og vi takker nej til kaffen, som vi beslutter at indtage et andet sted i Odense, så vi får støttet så mange steder, vi kan.

Glade og mætte trækker vi i overtøjet. Og jeg tænker ved mig selv, at vi i Odense er nået langt. Jeg tror ikke, at mange odenseanerne for 10 år siden havde troet, at en restaurant i Kongensgade med fingastronomisk smørrebrød, ville være stuvende fuld på en ganske almindelig efterårslørdag. Tak, Odense.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

Hadet har det alt for let

Annonce