Annonce
Ugeavisen Odense

Spændende duo i Songwriters Circle i Odense

Aske Jacoby er gået sammen med Ginne Marker. Pressebillede
Aske Jacoby og Ginne Marker indtager scenen på Studenterhuset som Jacoby & Marker Duo.
Annonce

Odense: Songwriters Circle præsenterer Jacoby Marker Duo onsdag 20. november kl 20 på Studenterhuset.

Aske Jacoby, en af landets fineste guitarister, har siden 2013 helt og holdent helliget sig sin solokarriere som guitarist, sanger og sangskriver. Med afsæt i albummene Chant (2014), Luna Plena Super Me (2016), Live In Paris (2017) og det spritnye album A’s As Is (2019) demonstrerer Aske Jacoby sangskrivning på et sjældent højt niveau og med stor originalitet.

Han beskriver selv sine sange som ”Folk/Rock with a twist” eller ”Americana from outer space”. Enkelthed og elegance i stærke og overraskende melodier og storytelling med stor dybde, båret af Askes uomtvistelige musikalitet, varme stemme og guitarspil i international klasse.

Ginne Marker, Aalborgs svar på Melody Gardot eller Norah Jones, er et ekstraordinært modent talent. Den unge guitarist/sanger/sangskriver har for længst gjort sig positivt bemærket i det nordjyske musikliv, hvor hun har støvsuget stort set alt hvad der findes af priser og udmærkelser.

I samarbejde med Aske Jacoby er hun ved at færdiggøre et album, hvorfra der vil drysse singler ud i verden fra maj 2019 og frem til efteråret. Albummet udkommer i denne måned.

Jacoby & Marker Duo giver sig selv. Skønt de indlysende forskelle er der mange fælles elementer i deres musik: skønhed, historiefortælling, underspillet humor, musikerskab på højt niveau og originalitet er blot nogle af dem.

Ginne Marker er samme med Aske Jacoby klar med et nyt album. Pressebillede
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

Nøøøj, det’ for børn!

Annonce