Annonce
Ugeavisen Odense

Spark og spyt: Betjente og kontrollører i Odense udsat for vold

Et par betjente fra Fyns Politi blev både forsøgt sparket og spyttet på, af en vred mand i Nørregade. Genrefoto: Michael Bager
Både politifolk og billetkontrollører i Odense blev udsat for vold torsdag aften.
Annonce

Odense: Det er langt fra alle der bare gør, hvad politiet eller billetkontrollørerne hos FynBus siger, når de møder dem ude i byen. For to gange torsdag blev både politifolk og kontrollører udsat for vold i en grad, så det nu er anmeldt til politiet.

Den første anmeldelse kom kort før klokken 21 torsdag aften, da en billetkontrollør var blevet skubbet kraftigt af en ung mand, der ikke ville fortælle hvem han var, da han var blevet taget i at køre uden billet. Optrinnet skete i Hans Mules Gade og den unge mand stak sammen med to andre unge af mod Odeon.

Kontrolløren afleverede et detaljeret signalement af alle tre, der også kan være blevet filmet med bussens overvågningskameraer.

Et par timer senere, i Asylgade, var det et par politibetjente, der blev udsat for vold og chikane fra en mand. Betjentene fik øje på manden, der gik gennem Nørregade, hvor han knuste flere glas, ved at kaste dem ned i asfalten. Da politifolkene valgte at anholde ham, spyttede han først efter den ene betjent og da han skulle ind på bagsædet af patruljevognen, sparkede han ud efter betjentene. Det fik han ikke noget ud af anden end en tur til politigården. Og senere formentlig en bøde eller en let på straffeattesten i form af dom for vold mod nogen i offentlig tjeneste.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

Fitness: Kun for kvinder

Ugeavisen Odense

Ingolf er fundet igen

Annonce