Annonce
Ugeavisen Odense

Spil med: Deltag i et symfoniorkester for alle

Mette Hanskov dirigerer Publikumsorkestret i København – nu kommer et tilsvarende projekt til Odense i form af Generationsorkestret. Foto: Publikumsorkestret.
Hvem har ikke drømt om at sidde i midten af et kæmpe orkester sammen med professionelle musikere og spille verdens bedste musik for et stort publikum?
Annonce

Med Generationsorkestret får fynboerne nu mulighed for at blive en del af et nyt, storslået musikfællesskab, der på tværs af generationer samler folk med forskellige musikalske forudsætninger i et stort symfoniorkester.

Filosofien bag generationsorkestret er enkel: Alle fra 8 år og op kan være med. Kom som absolut nybegynder, let øvet eller øvet amatørmusiker og prøv kræfter med alverdens musik på en udfordrende, lærerig og ikke mindst sjov facon; alle spiller den samme musik, men i forskellige sværhedsgrader.

Stærkt samarbejde

Projektet er et samarbejde mellem Odense Symfoniorkester, Syddansk Musikkonservatorium og Odense Musikskole med støtte fra Statens Kunstfond og Odense Kommunes pulje ”Generationspagten”. Visionen bag projektet er at skabe et orkester, der forener generationer og giver familier et sted at samles om en kreativ aktivitet, og hvor unge og gamle inspirerer og lærer af hinanden.

Alle kan være med

Orkestret dirigeres af Det Kongelige Kapels solobassist, Mette Hanskov, der står bag ”Publikumsorkestret” - et lignende orkester i København, der med stor succes og 120 musikere har opført en lang række koncerter gennem de sidste fire år. Musikken har varieret fra symfonier til rock og pop, og i Generationsorkestret kan deltagerne forvente at spille både Verdi, Rossini og Beethoven.

Mette Hanskov dirigerer med særlige tegn til nybegynderne, så de spiller få, men vigtige toner. De øvede musikere spiller de rigtige stemmer, og de mindre øvede spiller forenklede stemmer. Alle spiller altså den stemme, der passer til deres niveau, så alle kan være med!

Generationsorkestret

Der er åben prøve til generationsorkestret i Odense Koncerthus onsdag den 4. marts kl. 16.45-18.45.

Prøven er gratis, uforpligtende og kræver ikke tilmelding.

Orkestret starter herefter op onsdag den 11. marts og vil øve onsdage på Abildgårdskolen.

Det hele munder ud i en koncert på Odense Symfoniorkesters store scene i Carl Nielsen Salen den 13. maj.

Børn spiller gratis – voksne koster max. 459 kr. og får rabat, hvis de tilmelder sig sammen med et eller flere spillende børn.

Har du ikke et instrument, så hjælper vi med at leje et.

Læs mere på www.odensemusikskole.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

5+1 til weekenden

Ugeavisen Odense

Café Kosmos

Annonce