Annonce
Ugeavisen Odense

"Stenkastere" i Odense var legende børn

Fyns Politi lukker sagen om et stenkast i Næsby. Arkivfoto: Michael Bager
Efterlysning gav resultat, men ingen kastede sten med vilje mod bil i Odense.

Næsby: Der var ingen, der kastede sten mod en bil i det nordlige Odense lørdag eftermiddag. Det er Fyns Politi nået frem til efter at have talt med de involverede.

En mand fra Faaborg-egnen meldte lørdag eftermiddag, at hans bil klokken 16.45 var blevet ramt af en sten, da han kørte på Rismarksvej i Næsby, hvor en bro fører Højvang hen over vejen.

Stenen havde ramt både kølerhjelmen og forruden, som den havde beskadiget.

Annonce

Bilisten havde set både børn og voksne på broen, som blev efterlyst af Fyns Politi blandt andet på Fyens.dk.

Politiet fik i løbet af lørdag aften kontakt til en forælder, der selv henvendte sig. Han fortalte, at hans 10-årige barn legede med en jævnaldrende på broen, og at der formentlig under legen var faldet noget ned fra broen og ramt bilen.

- Vi er overbevist om, at der ikke er sket et kast af en sten eller lignende ned mod en bil. Det, der er sket, har være et uheld, og derfor har vi afsluttet sagen, siger vagtchef Peter Vestergaard, Fyns Politi.

Politiet sørgede for, at der blev udvekslet kontaktinformationer mellem bilisten og forældrene, hvis der er brug for at afklare økonomiske udeståender.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce