Annonce
Ugeavisen Odense

Styr på stenene: Højby-murermester er bedst i landet

Johnny Lolk modtager igen hæder for sit arbejde. PR-foto
I konkurrence med håndværkere i hele landet er Murermester Johnny Lolk fra Højby i Odense kåret til månedens håndværker i juni af brugerne på håndværkerportalen Håndværker.dk. Men det er ikke første gang, den lokale murer hædres.
Annonce

Kåringen af månedens håndværker sker på baggrund af anbefalinger fra håndværkernes kunder på Håndværker.dk. Den håndværker som indsamler flest gode anbefalinger løber med titlen og præmierne. I juni måned har Johnny Lolk ifølge kunderne gjort det exceptionelt godt, hvorfor han løber med kåringen.

Annonce

Ikke første gang

Johnny Lolk, som holder til i Lindeskovhaven i Højby i Odense S, er en erfaren og succesfuld murermester. Sidste år vandt han Håndværker.dk-prisen som årets bedst anbefalede murer i Region Syddanmark.

Men hvordan får man så glade og tilfredse kunder? Ifølge Johnny Lolk er hemmeligheden en god blanding af ordentligt arbejde, ærlighed og humor:

- Jeg er en rar person, som laver noget ordentligt arbejde. Jeg er god til at snakke med folk, får folk til at grine og hygger gerne lidt med kunden. Jeg møder folk på det niveau, de er. Jeg er ligeglad om kunden er bankdirektør eller hvad han er - jeg er, som jeg er. Det de ser, er det de får - og det er jo åbenbart godt nok, ser det ud til, forklarer Johnny Lolk.

Som gruppe kæmper håndværkere af og til med et lidt blakket ry, men det gør Johnny Lolk og hans team bestemt ikke. De kommer langt med ærlighed og god kundeservice, fortæller Johnny Lolk:

- Jeg er altid ærlig og guider kunden gennem hele processen, så det betyder meget for mig, at mine kunder synes, jeg gør et godt stykke arbejde. Jeg tror, man når langt med godt arbejde og humor, og at man informerer folk om, hvad der foregår. Hvis vi er forhindrede i at komme, så ved kunden det dagen før. Jeg er fx god til at sende SMS’er og sige til kunden at “vi kommer den og den dag, på det og det tidspunkt". Det er der mange, der sætter pris på.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

5+1 til weekenden

Ugeavisen Odense

Café Kosmos

Annonce