Annonce
Ugeavisen Odense

SuperBrugsen Højby stoppede med pakkeudlevering

Søren Mortensen er tilgengæld glad for Post Nord selvbetjeningsautomaten, som står i vindfanget på vej ind til SuperBrugsen Højby. Foto: Hasse Frimodt
Der var for meget bøvl med udlevering af pakker, så det droppede vi, for at kunne servicere de handlende i SuperBrugsen Højby bedre, siger Søren Mortensen, uddeler i SuperBrugsen Højby.
Annonce

I SuperBrugsen Højby har man taget konsekvensen af de mange pakker, der skulle udleveres af personalet i åbningstiden.

- Vi valgte i februar 2019 at opsige al udlevering af pakker fra Bring og GLS. Det havde taget overhånd, og vores fortjeneste for den ydelse vi skulle levere, stod ikke mål med den tid og de gener, medarbejderne skulle bruge på udleveringen. Når folk kom for at afhente deres pakker, skulle det være her og nu, så personalet i butikken måtte ofte forlade det arbejde, de havde gang i, for at kunne udlevere pakker. Det var ganske enkelt ikke en holdbar forretning og heller ikke holdbart for mine ansatte, siger Søren Mortensen, uddeler.

I SuperBrugsen Højby har Søren Mortensen fået lavet en måling på, hvor mange af dem, der hentede pakker, også gjorde deres indkøb samtidig i SuperBrugsen. Og resultatet viste, at 98% af dem, der afhentede pakker, kørte igen uden at handle i butikken.

- Vi har ikke kunne mærke nedgang i omsætningen, efter vi gik bort fra at stå for udlevering af pakker fra Bring og GLS. Til gengæld kan vi nu koncentrere os om at udføre vores arbejde til glæde og gavn for SuperBrugsens kunder. Det var ganske enkelt alt for forstyrrende et element at skulle stå for udleveringen af pakker. Og var pakkerne ikke kommet eller var der gået hul på pakkerne, så var det personalet i SuperBrugsen, der måtte lægge øre til alle brokkerierne. Det slipper vi for nu, siger Søren Mortensen.

SuperBrugsen Højby fungerer nu som afhentningssted for Post Nord pakker, hvor pakkekunderne kan betjene sig selv for at få udleveret deres pakker.

I december måned prøver vi så noget helt nyt i samarbejde med Bring. Fra 2. december 2019 og frem til 31. december kan man afhente sine pakker hos Bring, der vil holde til på parkeringsarealet ved SuperBrugsen Højby, siger Søren Mortensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce