Annonce
Ugeavisen Odense

Swingdans: Lindy Hop fik Kasper ud på dansegulvet

Kasper Arensbak havde aldrig danset, før han lærte Lindy Hop at kende, og nu arbejder han ihærdigt på at indføre swingdans-arrangementer i Odense. Foto: Kurt Rasmussen
Indtil Kasper Arensbak var 30 år, interesserede han sig ikke for dans, men så stødt han på Lindy Hop, og ikke nok med at han danser - nu er han gået i gang med at arrangere danseaftener med big bands, der hylder den originale swingdans fra 1930’erne.
Annonce

Rugårdsvej: I et af lokalerne i OSF/OASK Dans har Kasper Arensbak netop instrueret et hold dansere i nogle grundtrin i Lindy Hop. En helt utænkelig tanke, hvis man skruer tiden seks år tilbage hos den 36-årige odenseaner.

- Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle danse, men så så jeg nogle, der dansede på en Rockabilly-bar i Hamborg, og det så bare skidesjovt ud, siger han og fortæller, at den oplevelse satte noget i gang i hans ben.

Inden længe var han meldt ind i danseklubben Swing the Shoes på Rugårdsvej og deltog ved de ugentlige Lindy Hop træningsaftener sammen med sin kone.

- Jeg var blevet lidt for gammel til at spille fodbold, så der skulle noget nyt til, og Lindy Hop er vildt sjovt. Vi gør meget ud af det sociale og danser på kryds og tværs, og når vi laver arrangementer, er det samtidig også en koncertoplevelse for os, for vi hyrer også big bands ind, der spiller swingmusik som i 30’erne, siger Kasper Arensbak.

Og her er der ifølge arrangøren både noget for øjet og øret.

- Det giver en helt speciel energi, når musikken giver et sammenspil med danserne, og der er en del, der ikke kommer for at danse, men bare sidder og nyder det show, der udspiller sig mellem musikerne og danserne, siger han.

Det giver en helt speciel energi, når musikken giver et sammenspil med danserne, og der er en del, der ikke kommer for at danse, men bare sidder og nyder det show, der udspiller sig mellem musikerne og danserne

Kasper Arensbak

Annonce

Odense swinger

For at fremme den nostalgiske musik- og dansekultur i Odense har Kasper Arensbak planlagt en event under navnet ”O’Town Swings”.

- Konceptet er, at vi inviterer til koncert med swing-orkesteret ”Hans Mydtskovs Swing Five”, og desuden er der en DJ der spiller vinylplader med den originale swingmusik fra 30’erne og 40’erne. Samtidig har vi inviteret Lindy Hoppere fra nær og fjern, så dansegulvet skal nok blive fyldt, siger han og fortsætter.

- Der er plads til 120 gæster, og der vil være borde rundt om dansegulvet, så man kan sidde i stearinlys med et glas vin og se danserne samtidig med, at man kan nyde musikken, lyder det fra arrangøren, der håber på, at det gerne skulle blive en tilbagevendende event i Odense.

- Jeg håber på at kunne fortsætte med en koncertrække næste år, så der kommer fire til fem koncerter af den slags i Odense hvert år. Planen er på sigt at kunne indgå i et samarbejde med Dexter, som vil være et oplagt sted at holde sådanne arrangementer fremadrettet, siger Kasper Arensbak.

Der er er debut på ”O’Town Swings” i Rosenbæk Huset på Rosenbæk Torv 30 lørdag 23. november med følgende program:

Kl. 19.00 er der mulighed for at prøve den originale swingdans fra 30'ernes Lindy Hop, når danseklubben ”Swing The Shoes” byder op til dans med kompetente undervisere.

Kl. 20 vil ”DJ Splanky” vende vinyler med swingmusik fra 30’erne og 40’erne

Kl. 21 går ”Mydtskovs Swing Five” på scenen og spiller swing- og jazzmusik fra 30’erne.

Kl. 23.00 overtager DJ Splanky scenen indtil kl. 24.

Entré: 75 kr. + gebyr

Du kan læse mere om Lindy Hop i Pindle på side 22 + 23

I danseklubben "Swing the Shoes" har Konnie Jensen netop inviteret Kasper Arensbak ud på dansegulvet til en socialdans i fællessalen efter træningen. Foto: Kurt Rasmussen
Ved de større arrangementer bliver der gjort meget ud af påklædningen, når Lindy Hopperne møder hinanden på tværs af både klubber og landegrænser. Foto: Tommy Andersen
I Lindy Hop er der instuderet forskellig dansetrin. Foto: Tommy Andersen
Hos "Swing the Shoes" bliver der trænet dansetrin hver onsdag, og mere end 100 dansere er tilmeldt klubben. Foto: Tommy Andersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

Nøøøj, det’ for børn!

Annonce