Annonce
Ugeavisen Odense

Tag på Torvet – mærk stemningen!

Der er torvedag hver mandag og onsdag hele året rundt. Lige nu er det de majestætiske grønkål, der fylder godt på standene sammen med masser af julefristelser. Foto: Odense Kommune
Lørdag og onsdag formiddag hele året rundt er der torvedag på Sortebrødre Torv. Her kan du gå på jagt efter frisk frugt, lokale grøntsager, ost, fisk og på denne tid af året også gran i alle afskygninger, julestjerner, klementiner, dadler og andet, der kan få julestemningsbarometret til at stige et par grader.
Annonce

Hver lørdag og onsdag meget tidligt om morgenen indtager stadeholderne deres vante pladser og gør klar til den traditionsrige torvedag på Sortebrødre Torv i det hyggelige, brostensbelagte H.C. Andersen Kvarter midt i Odense.

Fra kl. 7 åbnes der op for handlende, og helt frem til kl. 14 kan du gå på indkøb efter lokale råvarer som grøntsager, frugt, blomster, æg, fisk, kød, honning og ost.

Grønttorvet er et uvurderligt stykke af Odenses historie, der har overlevet den enorme omdannelse af bymidten, vi befinder os midt i. Et traditionsrigt, levende og inspirerende udendørsmarked med salg af hovedsagelig frugt, grønt og blomster. Grønttorvet oser af atmosfære, kvalitet, friske varer og personlig betjening året rundt. Her er liv, mennesker og et overvældende farveorgie af blomster, grøntsager og meget andet.

På denne tid af året bliver du også fristet af et bredt udvalg af dufte og smage, der kan få julestemningen til lige så stille at indfinde sig. Om det er en friskbunden krans til årets adventskrans, friske dadler, mistelten eller amaryllis, der lokker, så finder du det med garanti i en særlig og spændende udgave i en af Torvets boder.

Stadeholderne på Torvet følger naturligvis de gældende restriktioner ifm. COVID-19 – alle skal bruge håndsprit før og efter, at man rører ved varerne, for at sikre en COVID-venlig torvehandel. Da torvehandlen foregår udendørs, er der ikke krav om at bære mundbind, når du handler på Grønttorvet – men du må gerne.

Annonce

Vil du sælge på torvet?

Lige nu er der et par ledige stadepladser på Torvet – måske var det noget for dig at starte op som torvehandler?

Torvedag på Grønttorvet

Finder sted hver lørdag og onsdag kl. 7-14 hele året rundt.

Er placeret på Sortebrødre Torv mellem Claus Bergs Gade og Overstræde og i Claus Bergs Gade fra Sortebrødre Stræde til koncerthuset.

Du kan leje en stadeplads af Odense Kommune til salg af fødevarer, blomster og planter. Derudover er der enkelte pladser, som er beregnet til kunsthåndværk o.l., og der er en enkelt infoplads, der kan lånes af velgørende foreninger eller politiske partier til folkeoplysende formål.

Du søger om en stadeplads på torvet ved at udfylde et ansøgningsskema på odense.dk/grønttorvet

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

Vind to vagtmænd

Annonce