Annonce
Ugeavisen Odense

Tid godt givet ud: - Jeg tjente 10.000 kroner på en halv times arbejde

Den gode gamle Ford. Foto: Kristian Isaksen
Annonce

- Kristian, det kan ikke lade sig gøre.

Der findes ikke et brændstof mere effektivt end modstand. Ikke i min verden. Og det var, hvad min kæreste forsynede min tro og stædighed med, da jeg havde regnet på en anslået pris for vores kære, gamle Ford Focus.

Vores loyale eskorte igennem blot tre år stod foran en udskiftning. Mit naive sind havde ellers skabt løsninger til alle de scenarier, der kunne skabe pladsproblemer for os, når hele familien skulle på tur.

Vi blev forøget til seks medlemmer i marts. I Ford'en er der fem sæder. Jeg havde tænkt cykleture og offentlig transport ind i ligningen, men det blev hurtigt bøvlet.

Vi smed 55 af de lange for et champagnefarvet monster med en rummelighed som en kaskelothval. Hver en lomme og konto var blevet tømt. Men det gjorde ikke noget. Jeg havde jo lavet en udregning.

- Vi gav 44.000. Den har kørt 30.000 kilometer og farer stadig af sted over vejene som en ny Ferrari. Den må være 30.000 kroner værd.

Min kæreste var under 20. Det skabte lidt friktion. Og jeg blev helt svedig. Nok mest ved tanken om, at hun havde ret.

Jeg ringede til en online-bilauktion og videregav bilens detaljer. I telefonens lille højtaler kom et ligeså lille bud.

5000 kroner.

Jeg var lamslået.

- Jeg fortæller dig bare, hvad de her biler typisk går for, sagde manden i den anden ende af røret.

Jeg var ikke sur på ham, men på verden. Hvordan kan min velkørende bil være så lidt værd? Jeg var gået fra 30 til 5 på et opkald. Ja, mit eget misfoster af et beløb havde ganske vist aldrig eksisteret.

Men 5000. Ej.

Mit nu gnavpot-sammenlignelige humør drev mig ud på vejen.

- Skal du ikke på arbejde?, spurgte min kæreste.

- Nej. Ikke nu. Jeg skal ud og have en ordentlig pris fortalt til mig af en fagperson, der har egne øjne på vores smukke stationcar. Den, der har bragt begge mine børn hjem og som aldrig har svigtet - selv i minusgrader.

...

- Den vil jeg sgu ikke købe, sagde brugtvognsforhandleren.

Forud for dette standpunkt, var han landet på 4500 kroner, inden han så bulen og ridserne. Dernæst havde han afslået.

- Ingen kommer her for at købe en bil med skader.

Fra 30 til 5 til 0. På ingen tid.

Det handlede ikke længere om pengene. Men om, at en god, stabil familiebil nærmest var blevet dømt til skrot.

Jeg kørte hjem med den triste besked. Men min kæreste er et godt menneske. Hun sendte mig snarere et blik af medynk end af triumf.

Så blev hun stædig.

Kristian Isaksen. Foto: Michael Bager

- Vi sælger den privat, opmuntrede hun.

Hun ville tage 10.000 for den, men jeg ville have mere. Jeg havde brug for en lille sejr.

Vi landede på 13.000.

Dagen efter - omtrent 18 timer senere - var den solgt til en familie fra Sydfyn. Vi fik 12.000. Væsentligt mere end skrotpræmien på 2000 kroner og vores kære stationcar fik lov at leve videre.

Jeg havde på en måde mistet 18.000 kroner. På en anden måde havde jeg tjent 10.000 på en halv times arbejde.

Alt i alt var jeg tilfreds.

Så hermed et godt tip givet videre. Sælg privat. Din økonomi vil elske dig for det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce